VR af Stine Rex

Så lykkedes det for Stine Rex at sætte VR med 1303 km. Det blev ikke helt så tæt som jeg havde regnet med i går. Hun skulle løbe 117 km, og havde nået det allerede et kvarter over 10.

Det gør det ikke ringere af, at den VR hun slog havde stået i 35 år, og tilhørte en af ultrasportens koryfæer Sandra Barwick. Hun havde (synes jeg) et hårdt udlæg med 200 km, og havde dermed et forspring hun kunne tære af løbet igennem, da Sandra Barwick første døgn løb 180. Hun lå hell løbet igennem til at løbe længere end Barwick. Efter 6 dage havde Stine Rex 837 km, mens Barwick havde 805 km. Hun var dog ved at sætte forspringet over styr, og havde før sidste dag kun et forspring på 5 km Som sædvanligt (bortset fra sidst år, hvor hun var småskadet) var Stine Rex stærk sidste døgn, og satte tingene på plads.

‘David Stoltenborg fik sin NR, der lød på 1340 km. Han slog også den eksisterende VR i sin AG på 1304 km, men Ivan Zaborskij har løbet 1363, men som ikke er blevet anerkendt endnu. Jeg skrev til en før løbet, at han ville få svært ved at slå NR, og nøgtern betragtet kom det til at holde, da han slog rekorden med 1 km. Men han har alligevel overrasket mig meget positivt. Jeg havde ikke regnet med at han ville sætte DR på 6 dage, og slet ikke med VR i sin AG også på 6 dage. Jeg skrev for et par dage siden, at der kun var en 3-4 der reelt havde muligheder for at sætte VR, nu kan jeg sætte David Stoltenborgs navn på den liste. Han havde et hårdt sidste døgn, hvor han gik det meste af tiden, han var ude på banen. Jeg tror at det var prisen han måtte betale for at gå efter rekorderne på 6-dage.

Jeg vil stadigvæk mene, at det var en forkert strategi at løbe efter Backyard metoden, men det må selvfølgelig være op til ham at vurdere.

Efter at Katja Bjerre måtte opgive at sætte sin rekord, er hun fløjet under radaren. En skade og sygdom satte desværre en stopper for hendes ambitioner om at sætte VR i sin AG. Ikke desto mindre løb hun næsten lige så langt som sidste år, hvor hun nåede 1137 km. Hun nåede i år 1123 km, hvilket også er helt i verdensklasse, og kun 8 kvinder har løbet længere end det.

Stine Kalsmose kom over de 1000 km med 1008, og der er faktisk kun 20 kvinder, der har løbet længere. De godt kæmpende Steen Michelsen og Peter Kjelmann nåede henholdsvis 775 og 673 km.

Der blev sat VR i AG 60, da tyskeren Michael Irrgang nåede 1128 km. Polske Pawel Zug blev samlet 3.’er i løbet med 1163 km, hvilket er PR

Et storslående arrangement i Aabybro med over 4000 på banen, og

vigtigst af alt over 2 millioner til Gestus Nord. Mon ikke Stine Rex næste år prøver at gentage succesen med et forsøg på at slå rekorden på 1000 Miles

Dette indlæg blev udgivet i Multidays Run, Nyheder Ultra Marathon og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *