VM 6 Dagesløb 2024

Der løbes VM 6 Dagesløb i dagene 5-10.9 i Belathonfüred Ungarn. Der stiller ingen dansker til start, men løbet er alligevel interessant.
Der bliver muligvis sat ny VR hos herrene, mulighederne er der. Der er 2 løbere, der har de største muligheder. Det er belgieren Matthieu Bonne, der i foråret gjorde et attentat på den, men vanskelige vejrforhold og en skade gjorde, at han måtte opgive foretagenet, da han havde nået 793 km, og stadig havde muligheder for at slå Verdensrekorden eller i hvert fald komme over de 1000 km. Han beviste for et par uger siden, at det ikke var en tilfældighed ved at løbe 275 km i et 24 timersløb. Han har erfaring i ultralange begivenheder, da han er indhaver af verdensrekorden i cykling ved at cykle 3619 km på en uge, og har VR i havsvømning.
En anden, der har mulighed er polakken Bartosz Fudali, der fornylig blev verdensmester i 48 timersløb ved at løbe 447 km, hvilket kun er overgået af Yannis Kouros.
Andre, der kunne komme i betragtning til en medalje kunne være de lokale Peter Molnar med en PR på 834 km og Szabolz Beda, der er forsvarende mester og polakken Pavel Zuk.
Hos kvinderne ser det ud til, at det bliver et opgør med den forsvarende mester Viktoria Brown og Zsussanna Maraz, der har PR på henholdsvis 747 og 760 km

Dette indlæg blev udgivet i 6 Dages Løb, Multidays Run, Nyheder Ultra Marathon og tagget , , . Bogmærk permalinket.