Viborg 24 timersløb

I weekenden bliver det ældst eksisterende ultraløb i Danmark afholdt.
Det er 24 timersløbet i Viborg “Søndersø Rundt”.
Det har været afholdt hvert år siden år 2000. Mange danske lndsholdsløbere har startet deres karriere her, førend de begyndte at løbe rigtigt langt. Man kan nævne den første vinder af løbet Jan Michael Andersen, Lars Christoffersen, Brian Larsen, Bruno Batsberg og Kim Hansen. Mette Normind startede også her. Det er også muligt at løbe langt her. Løbsrekorden er på hele 229 km sat af den ret ukendte Jens Ole Nielsen.
De resultater der bliver opnået her er desværre ikke officielle, da løbet ikke har en IAU-label.
Der bliver endvidere afholdt DM i 100 km løb, som afvikles her for 4. gang. Tiderne, der opnåes her er officielle
https://24timersloeb.dk/

Dette indlæg blev udgivet i 24 timer, Nyheder Ultra Marathon og tagget . Bogmærk permalinket.