Senere på året løb jeg atter i Viborg, og nåede 188 km Jeg følte mig i fin form, men lagde måske en anelse for hårdt ud, første omgang gik på 33:34
De første 5 timer løb jeg samtlige omgange på 35-36 minutter, men derefter gik farten ned
Fra 10 omgang, efter ca 57 km faldt tempoet yderligere til mellem 40 og 45 minutter pr omgang
Ved midnatstide havde jeg nået ca 105 km, og jeg var efterhånden blevet træt, og begyndte at gå lidt, og omgangstiderne kom nu til at lyde på mellem 45 -50 minutter, bortset fra næstsidste omgang, omgang 32 hvor jeg gik hele vejen på 1 time.
Sidste omgang løb-gik jeg på 50:59, og var glad for at være kommet i mål i ny bedstenotering på lidt over 188 km, og sluttede som nr 5
Selve løbet gik stort set som forventet, men havde nok regnet med at kunne løbe lidt længere, før end jeg blev nødt til at gå noget af vejen
Trætheden kommer som en snigende gift, ikke som på marathon, hvor man kan have det fint, for at at ramme muren, der føles som får man et slag med en hammer.
Kilometerne føles længere,  og længere tørsten bliver større, og man drikker mere og mere. Når jeg løb ned af langsiden, hvor der blev lavet mad, fik jeg lettere kvalme af madosen, og drak derfor kun vand og cacaomælk, da jeg var nervøs for at energidrikken skulle give mig mere kvalme
Spiste nogen mælkesnitter, noget chokolade og bananer
Dagen efter kl 5 om morgen gik jeg i stedet for at løbe de obligatoriske 18 km med aviser, og en lang tur med hunden Benene havde det forbavsende godt

No views yet