De fleste ultraløbsinteresserede ved at det lykkedes Stine Rex at slå VR i 72 timersløb, hvilket må betegnes som noget af det største, hvis ikke det største i Dansk Ultraløb.

Hun nåede i alt 505,6 km. Hun smadrede dermed den eksisterende officielle rekord med mere end

34 km. Hun løb 150 km det sidste døgn. Hendes 48 timers split på 356 km ville have givet hende Guld ved de nyligt afholdte Verdensmesterskaber, der blev vundet med 349 km, i øvrigt af indehaveren af 72 timers rekorden Victoria Brown.

Så det er en stor dag for Dansk Ultraløb.

På langt sigt er det måske ikke Rekorden i sig selv, der er det vigtigste Rekorder har det med at blive slået.

Det var måden, som hun gjorde det på. Hun fik hver enkelt, der løb med til at føle, at de var med i rekordforsøget. At det var netop den eller de runder, som de løb, der gjorde udslaget.

Der er ingen tvivl om hvem som de 100’vis af børn, der løb med har som idol, for mange måske bare for en stund, for andre for livet.

Det skulle forbavse mig meget, hvis ikke nogen af de børn, der løb med i dag, om 15-20 år er landsholdsløbere på ultralandsholdet.

Hun havde overskud til at hilse på alle uanset hvor træt hun var, og der var ingen, der fik nej til en selfie.

Hvorfor løb jeg så ikke nogle runder, er der måske nogen, der vil spørge.

Jeg sagde til den løbsansvarlige, at jeg kunne løbe med, den sidste nat, hvis hun ikke havde nogen at følges med. Det havde hun,så jeg løb ikke med.

Vi aftalte så, at jeg skulle løbe med på den sidste runde som kontrollant, og skrive under på, at hun ikke løb, efter at slutsignalet havde lydt. Det blev dog ikke til noget, da ham, der skulle måle op

(i øvrigt en af mine træningskammerater fra 80’er og 90’erne), havde misforstået det, og ikke kunne komme før et par timer efter slutsignalet. Den løbsansvarlige aftalte så med teamet omkring Stine Rex, at slutte ved målstregen.

Jeg glemte helt, at skrive, at hun fik samlet over 400.000 kr ind til Skyggebørn, som er et hjertesag for hend