Ultraløb 2019

2019 bød på mange gode danske resultater i Ultraløb, hvor det både blev til dansk rekord i 24 timersløb for kvinder, og flere sejre i stærkt besatte internationale felter

Stine Rex blev nr 5 ved VM i Albi i 24 timersløb med ny Dansk Rekord, der nu lyder på 243.749 km. Tidligere på året blev hun bedste kvinde i det attraktive “Ultra Belaton”.

I det traditionsrige 6 dagsesløb i Ungarn blev Tina Andersen vandt hun hos kvinderne og blev nr 10 sammenlagt. Hun besejrede den tidlige Verdensmester i 24 Timersløb og Verdensrekordindehaver af VR i 48 timersløb Sumie Inagki.

I Spartathlon gennemførte Diana Kämpe og Johnny Dietz Visholm, hvor Diana Kämpe blev nr 13 hos kvinderne og sammenlagt nr 60 i tiden 33:31, hvilket var PR, mens Johnny Visholm blev nr 60 i tiden 32:18. Diana Kämpe blev også vinder hos kvinderne i et Backyardløb i Sverige, hvor hun løb 187 km, og blev nr 2 i et 12 timersløb i Basel med 116 km.

Ved VM i Albi i 24 timersløb, var det hos herrene kun Carsten Friis, der løb op til sit bedste og satte tilmed PR med 225 km. Resten af holdet havde en kolektiv nedtur.

På den hjemmelige scene blev Kim Hansen påny Dansk Mester i 24 Timersløb med 233 km. Ved samme lejlighed på 2 debutanter i 24 timersløb Niels Skov Jacobsen og og Søren Graugaard over de 200 km med henholdsvis 205 og 204 km.
yderlige 2 danskere kom over de 200 km. Det var Michael rasmussen, der vandt Sønddersø Rundt og Mikkel Borregaard Hansen, der vandt Københavns 24 timersløb. De løb henholdsvis 205 og 203 km.

2 løbere var lige ved at klare de 200 km. Lisbeth Billeskov Hansen løb 199.850 km i Søndersø Rundt, og havde nået over de 200, hvis resultatet var blevet målt efter internationale regler, der er gældende for anerkendelse af resultater. Henrik Aarup Svendsen var også tæt på, da han løb 199,3 km i Espoo Finland.

I 100 km’s viste Brian Arreborg Hansen storform ved at blive Dansk Mester i tiden 7:22:08 ikke langt fra hans PR. Tidligere på året havde han løbet 7:21:11 i et spansk løb som han vandt, og senere på året blev han nr 2 i et 6 timersløb i Barcalone, hvor han var meget tæt på sin DR og løb 86.814 km. Ved samme løb blev Lise Friis nr 2 hos kvinderne og sammenlagt nr 7 med 75.006 km, hvilket bragte hende op på 2. pladsen på alletiderslisten kun overgået af Anni Lønstad, der har den nu over 20 årige rekord på 76.608 km, og Bouchra Lundgren Eriksen der i år løb 75,4 km i år, en bedrift, jeg havde overset Hun løb også en imponerende 100 km i Spanien i samme løb som Brian Arreborg Hansen i tiden 8:19, og blev nr 1 hos kvinderne Det bør også nævnes, at Katja Bjerre blev Dansk Mester i 100 km’s løb i tiden 9:07:24.

Morten Thye blev nr 2 i 100 Miles løbet “Mors Rundt” i den fine tid 14:46:45, en af de bedste 100 miles noteringer af en dansk løber.

Den efterhånden garvede veteran Leon Hansen blev den første vinder af et Backyard løb i Danmark, da han vandt “Great Dane Back Yard Ultra”, med 181 km. Dermed kvalificerede han sig til at deltage i “Bigs Backyard” i USA, hvor han repræsenterede Danmark på fornem vis og nåede 187 km, og sluttede på en 30. plads, hvilket klart var i den bedste halvdel, og han nåede samme distance som nr 24.

Det var sådan jeg huskede ultraåret 2019, og har måske overset et par resultater. Som sædvanlig har jeg ikke skrevet noget om Trail, da min viden herom er begrænset