Ultraåret 2022

2022 bød som sædvanligt på store præstationer af danske ultraløbere.
I Mesterskabssammenhæng var der EM i 24 timersløb. Her klarede danskerne sig udmærket. Her løb Bruno Batsberg 236 km, mens Carsten Friis og Rasmus Rasmussen nåede 227 km og Peter Torjussen nåede 222 km. Hos kvinderne nåede Katja Winther Bjerre 212 km.
Ved VM i 100 km’s løb løb Bouchra Lund Eriksen i tiden 8:00:37, hvilket er tæt på hendes PR på 7:55:33. Mette Sommer Fritze kom i mål i tiden 10:01:56
50 km holdet stillede til start ved EM, og klarede sig fint. Hos kvinderne blev Begitte Hansen nr 11 i tiden 3:35:25, mens Christine Mille Ree blev nr 17 med 3:46:17 og mens Helle Blak Pedersen blev nr 22 med 3:51:08. Holdet sluttede som nr 4
Det danske herrehold sluttede som nr 6 med Jesper Faurscou som nr 20, Jesper Andkær som nr 25 og Kasper Laumann Hartvig nr 32. Asser Vittrup Nielsen blev nr 37.
Den mest overraskende præstation stod Backyardholdet. Det er ganske vist et uofficielt Mesterskab, der ikke holdes af IAU, men af den enestående Lazarus.
Det blev løbet forskellige steder i Verden, og det danske hold løb i Horsen. De blev nr 7 en klar forbedring af den 12.plads som de fik sidst det blev holdt. Holdet, der bestod af 15 løbere nåede hele 541 omgange af 6,67 km. Alle løbere nåede over de magiske 24 timer,(100 Miles), og langt de fleste satte PR. Der var dog 2 løbere, der skilte sig ud fra de øvrige. Det var Søren Møller og David Stoltenberg. I et døgn var de de eneste danskere på banen, og de nåede 66 og 65 omgange 440 og 434 km.
Også i år var der DM både i 24 timersløb og 100 km. Brian Hansen blev Dansk Mester i 24 Timersløb med 225 km, mens Camilla Nielsen blev Mester hos kvinderne med 176 km.
DM 100 km blev i år vundet af Christine Mille Ree i tiden 9:19:59 hos kvinderne og af Svend Dahlgaard hos herrene med 9:38:53.
Andre store begivenheder på dansk grund var 4 Backyardløb o g Mors 100 Miles.
De 4 Backyardløb dannede grundlaget for udtagelsen til Det danske landshold, hvor vinderen var garanteret udtagelse I alle løb kom vinderen over de magiske 24 runder.
I Helsingør var vinderen ganske vist italiener, og kunne derfor selvfølgelig ikke blive udtaget, men nr 2 og 3 Gottfred Skjødeberg og Søren Møller nåede begge 30 runder, )201 km)hvilket var nok til udtagelse
Ved Great Danish Backyard, blev der løbet langt. Det udviklede sig til en duel mellem David Stoltenberg og Jakob Larni Nielsen, hvor Stoltenberg trak det længste strå og nåede 52 omgange.
I Horsens var det også en duel mellem 2, der løb langt længere end de øvrige konkurrenter. Her foregik duellen mellem Ole Munk Jacobsen og Lars Skaarup Brødsgaard, hvor de nåed henholdsvis 31 og 30 omgange
Ved Run O´Clock Backyard nåede vinderen Michael Schjøtt 31 omgange og Martin Bremerholm 30 omgange.
Man kan efterhånden godt kalde Mors 100 Miles for en klassiker. Vinderen i år blev Morten Thye, der tidligere i 2019 er blevet nr 2 i løbet. Han vandt i tiden 14:41:02.
Sædvanen tro har ultraløbere også været i udlandet.
Stine Rex og Peter Torjussen deltog i Badwater i år, et af verdens hårdeste og mest prestigefyldte. Stine Rex blev nr 7 hos kvinderne og sammenlagt nr 17. Hendes tid blev 34:03:55 hvilket er det hurtigst en dansk deltager har løbet. Peter Torjussen blev nr 37 i tiden 38:09:26.
Som sædvanligt var der dansk deltagelse i 24 timersløbet på Bislett. Her var den noget overraskende Peter Jensen, der repræsenterer den arrangerende klub Romerrike Ultraløberklubb, der blev den bedst placerede dansker. Han nåede 210 km, og blev samlet nr 7.
Det var de præstationer, der faldt i øjnene for mig. Der har været andre danske præstationer, der har undgået min opmærksomhed, temmelig sikkert inden for trail, som jeg indtil nu ikke har beskæftiget mig med, andet end Backyard og hvor andre har en størrre viden end mig




Dette indlæg blev udgivet i 24 timer. Bogmærk permalinket.