Tag-arkiv: Ultraløbs Historie

Mami Kudo

Mami Kudo overtog VR i 24 timers løb i 2009, hvor hun slog Edit Berces VR ed at løbe 254.4 km og året efter forbedrede hun den til 255.3 km.Hun tog også VR i 48 timers løb i 2009 ved at løbe 385.1 km. Hun beholdt kun rekorden i et år, da en anden japaner Sumie Inagaki løb 397.1 km. Kudo blev verdensmester i 2013 i Steenbergen  ved at løbe 252.2 km. Hun har desuden en række sejre i det altid stærkt besatte Soochow International 24 H Run

Ultra løb Danmark

Danmark har ikke en lang og glorværdig fortid i ultraløb. Der var en dansk deltager Kar L Larsen med i det legendariske American Footrace i 1928

I 1970’erne blev der løbet 100 km løb fra København til Helsingør og retur, ligesom der blev afviklet 100 km løb i Aarhus.

Ind imellem kom der fine resultater fra danske sportsfolk på ultradistancerne . Marathonløberen Arne Mogensfeldt løb i 1982 17:13:12 på 100 km, et resultat, der kun senere er blevet overgået af 3 danske løbere. I 1985 fuldførte han Spartathlon og blev nr 7 i tiden 29:47:00. Kun Lars Christoffersen har med sin 2. og 3. pladsen bedre placering og tid.

I 1992 løb Carsten Jacobsen over de 200 km ved i det traditionsrige Apeldoorn at komme ud på 214 km, som var DR indtil 2001

I midten af 90’erne løb Anni Lønstad nogle gode løb. I 1994 løb hun 7:53:15 på 100 km, en tid der stadigvæk står som DR, og i 1995 løb hun 213 km på 24 timer, en rekord, der først er blevet slået i år.

Omkring år 2000 begyndte man påny at arrangere ultraløb herhjemme.

I starten af 2000-tallet blev der løbet  100 km i Stige ved Odense
Det første 24 timersløb i Danmark blev afholdt i Viborg i år 2000, og har siden været afholdt hvert år.

I 2005 blev den første udgave af Bornholm 24 timersløb afviklet, og det har med en enkelt undtagelse været afholdt siden. Det var også her de første danske mesterskaber blev afholdt i 2008.

Der er desuden blevet afholdt 24 timersløb i Holte, men det er flyttet til København, og der løbes 12 timer.

I 2012 blev der arrangeret 24 timersløb i Grenaa, der samtidig var DM, men løbet er kun blevet afviklet en enkelt gang. Nyeste skud på stammen er 24 timer ved havet, der ser ud til at være kommet for at blive.

Der bliver endvidere hvert år afviklet et 100 Miles løb på Mors, der blev løbet første gang i 2007.

DUUL en forening for ultraløbere arrangerer ca hvert andet år Aarhus Indoor Run, ligesom de har været arrangør af et 100 km løb fra Aarhus til Grenaa
Der har i en årrække været afholdt 6-timersløb i Grenaa  og Albertslund , der er årlig tilbagevendende begivenheder, ligesom der afholdes 100 kmløb i Albertslund, der dannede rammen om de første danske mesterskaber i 2008. Der blver også afholdt 100 km i Bramming hvert åt
Der bliver også afholdt trailløb her i Danmark. De har en sværhedsgrad, så de giver kvalifikationspoint til Ultra Mount Blanc, en af de ypperligste løb for en trailløber. Af trailløb kan nævnes Salomon Ultra Trail, der afholdes på Bornholm, og hvor det første DM trail afholdes i 2015. Endvidere kan nævnes 100 km løbet Winforce.
Af store danske præstationer kan nævnes Alex Henriksens DR på 245.578 km, da han vandt det klassiske Apeldorn i 2004. Lars Christoffersens bedrfter i 2009, hvor han satte nordisk rekord i 6 dages løb, og et par uger senere blev nr 2 i Spartathlon. Så sent som i år, blev der hos kvinderne sat DR hos kvindernes 24 timersløb af Anne Marie Geissler Andersen. Jesper Olsen har også været foregangsmand for dansk ultraløb, og er blevet verdenskendt for 2 gange at have løbet  Verden rundt.

6 Dages løbenes historie

Man begyndte at løbe organiserede 6 dages løb omkring 1870. De havde deres storhedstid i 1880’erne og begyndelsen af 90’erne. Da kunne de fylde Madison Square Garden og andre store sportsarenaer. Det var en folkefest. Hele nationer tilbad dem, og de var den tids højest betalte stjerner.

Men dens historie begynder endnu tidligere, da  mange før den tid har set, hvor stor strækning man kunne tilbagelægge på 6 døgn. Hvorfor lige 6 døgn, er der måske nogle der vil spørge. Det var fordi man dengang tog bibelen alvorligt og man holdt søndagen fri.

Man tilbagelagde mange kilometer, hovedsagligt ved at gå. Fortiden koryfæer blev kaldt for Pedestrians, oversat til fodgængere, vandrere, fodsportsfolk, og først senere begyndte man at løbe,

En af de først kendte beretninger er en vis Foster Powell, der tilbagelagde strækningen London-York en strækning på 637 km på mindre end 6 døgn. Der berettes om at en anden vandrer  Rimington i 1811 vandrede  772 km på 6 dage i Dorset. En distance som i vore dage, 200 år senere  ville gi’ ham en fin placering i de fleste 6 dages løb.

Hvem ville være den første til at tilbagelægge drømmedistancen 800 km på 6 Dage. Det blev amerikaneren Weston .  Han havde tidligere i 1861 vandret fra Boston til Washington 453 Miles på 208 timer, og tjent en mindre formue på at vandre fra  Portland til Chicago 2134 km på 25 dage uden at gå om søndagen. Han havde ved flere lejligheder vandret 400 Miles (643.7 km)på 5 dage. Nu ville han forsøge at nå de 500 Miles (800 km) I dagene 14-19 december 1874 lykkedes det ham som den første at gå 800 km på 6 dage. Det skete i Washington State Rink, hvor en tusindfoldig menneskemængde  fulgte hans forsøg, og efter bedriften kaldte han sig selv for verdensmeste  Senere kom under 24 timer på 100 miles, da han brugte 22:19t om at vandre distancen.

Han havde bejlere til tronen som vandrernes ukronede konge. Der iblandt var ireren Daniel O’Leary. Han havde også under under 24 timer på 100 miles, og en match blev arrangeret mellem de 2 i Chicago. O’leary vandt og forbedrede Weston’s verdensrekord ved at gå 811.592 km, og slog Weston med over  50 Miles. De mødtes i en revanchematch i England, og O’Leary vandt igen. Arrangøren af løbet John Astley arrangerede derefter en række løb, som kaldtes “Astley’s Belt”, og hvor vinderen kunne kalde sig for verdensmester. I disse løb tillod han, at man også måtte løbe. Det første “Astley’s Belt” blev vundet af O’Leary, der endnu engang satte VR og nåede 837.26 km I 1878 vandt O’Leary igen. Men i 1879 blev han besejret af britten Charles Rowell. Charles Rowell både gik og løb og nåede de 800 km. For dette fik han den nette sum af  godt og vel 20. 000 Dollars

Weston  havde ikke deltaget i disse løb, men gør et comeback i 1880. Han havde indset, at han også var nødt til at løbe, for at slå opkoblingerne, og han satte ny VR ved at løbe 550 Miles (865 km) Året efter blev Rowell atter vinder af “The Belt”, han lagde hårdt ud, men senere i løbet blev han syg, og var ude af løbet ca 12 timer, men ved at gå hele det sidste døgn, lykkedes det ham alligevel at vinde og nåede 530 miles. I 1882 havde han et legendarisk løb. Han løb 100 Miles på 13.26 på 24 timer nåede han 241 km efter 48 timer havde han nået 415 km og han nåede 300 Miles på 58:17:06, som stadigvæk står som VR. Men han blev syg og måtte udgå af løbet

Der blev arrangeret i alt 7 “Astley’s Belt”, og dets afbrydelse var begyndelsen til enden for 6 dages løbenes storhedstid,

Der blev også afholdt 6 dages løb for kvinder. Det første kvindelige 6 dages menes at være i 1876 som en duel mellem Mary Marshal og Bertha von Hillern, med Marshal som vinder med 234 Miles året efter var der en revanche match som von Hillern blev vinder af. I 1879 vandt von Hillern et kvindeligt 6 dages løb ved at løbe 372 miles. Der var ikke nær så stor opmærksomhed hos kvinderne som hos mændene. Der blev i 1880 afholdt et verdensmesterskab for kvinder med Amy Howard som vinder med 410,2 miles

Mændene blev ved med at forbedre rekorderne. Det nye store navn blev den farvede  Hichborn, der senere ændred navn til Frank Hart I 1880 satte jan verdensrekord i et udsolgt Madison Square garden, der så ham nå 909.279 km., og hans prømiesum det år løb op i 27000 dollars, i en tid hvor det var normalt med en årsløn på 500 Dollars. Året før var han vinder af “Astley¨s Belt”. Senere samme år tog Rowell rekorden tilbage ved at løbe 911.039 km I 1881 blev rekorden yderligere forbedret 3 gange af John Hudges 914.107, Robert Vint 930.688  og Patrick Fitzgerald 936.688 I 1882 overtog amerikaneren George Hazel rekorden med 965.811 km

I 1884 blev rekorden yderligere forbedret. I en legendarisk kamp mellem Rowell og Pat Fitzgerald i Madison Square Garden blev Fitzgerald vinder og ny verdensrekordindehaver med 981.703 km. I 1888 løb amerikanere Joe Albert som den første over 1000 km. Senere samme år løb George Littlewood 1003 km. Der skulle gå 96 år før denne rekord blev slået.

Dermed var 6 dages løbenes store epoke forbi. Det var endegyldigt forbi med de store pengepræmier og tusindfoldige tilskuerskarer Der skulle gå næsten et århundrede før man igen begyndte at arrangere 6 Dages løb

De første 6 dages løb i nyere tid blev afholdt i 1979, men resultaterne var ikke i nærheden af fordums tid. I 1981 løb man for første gang over den magiske grænse 800 km, året efter nåede Tom O’Reilly de 900 km. I 1984 blev Littlewood’s rekord slået, da grækeren Yannis Kouros løb 1022 km.  I starten af 90’erne løb australieren Bryan Smith og den britiske James Zarei også over de 1000 km. I 1992 satte franskmanden  Jean-Gilles Boussiquet ny verdensrekord med 1030km, i samme konkurrence løb hans landsmand Gilbert Mainex 1002 km. Rekorden blev tilbageerobret af Yannis Kouros i 2005, da han i Colac løb 1036 km. En rekord, der stadig består Tyskeren Wofgang Schwerk løb som den 8. over de 1000 km, da han i 2007 løb 1010 km

Kvinderne var også begyndt at løbe 6 dages løb igen, og Eleandor Adams løb , gav rekorden en løft,da hun nåede 866 km i Colac i 1989. Året efter satte Sandra Barwick den eksisterende rekord på bane lydende på 883.6 km, kun ca 20 mænd, har i nyere tid (1980 og frem) løbet længere Dipali Cunningham har løbet 825.593 km på landevej, som VR på landevej. Rekorden for mænd på landevej tilhører Yannis Kouros med 1028.9 km. Alle andre omtalte resultater er blevet opnået enten på bane eller indendørs.

Hidtil har kun 8 Mænd har været over de magiske 1000 km_

Yannis Kourus 1036,800 km Colac 2005
Jean-Gilles Boussiquet 1030  La Rochelle 1992
Wolfgang Schwerk 1010.080 Erkraht 2007
George Littlewood 1003.832 New york 1888
Gilbert Mainix 1002.200  La Rochelle 1992
James Zarei 1001.505 Gateshead 1998
Bryan Smith 1001.410 Colac 1989
James Albert Catchcart 1000.613 New York 1888

Kilder:

Planet Ultra Marathon

Old Time Walk and Run

Statistik.d-u-v.org/

Wikipedia

Ernst Mensen

En af de tidligste og mest populære pionerer var nordmanden Ernst Mensen. Han blev født i den lille norske by  Freshvik  i året 1795., og hans døbenavn var Mons Monsen Øyri.  Hans livsforløb gemmer sig i tåger, fordi ingen ringtig er klar over havd der er fakta, og hvad der er myte om denne omstridte person.
Hans far er en fattig landmænd, der dør samme år som Ernst Mensen bliver født, og familien får fattigdomsydelse
Som ung lærer han søfart i København, lærer at navigere, og kommer ud at sejle. Han går i land, og ernærer sig ved at løbe. Ligesom Captain Barcley indgår han væddemål om at løbe en vis distance under en vis tid.
I 1819 løb han et løb i England fra London til Portsmouth 72 Miles, som han vandt ved at løbe 9 timer. Derefter løb han et løb London til Liverpool en distance på 150 Miles som han vandt i tiden 32 timer.

Efter at ha’ tibragt nogen tid i London foretog han en rejse til Tyskland. Fra Hamborg løb han til Berlin. Der blev han et par dage før han fortsatte  til sit bestemmelses sted  godset Annenrode nær Dingelstädt.

Han optrådte som løber og var draget til Italien, hvor han løb i Rom og Napoli. Rejsen gik tilbage til Annenrode, og han deltog i flere løb i Schlewig. Derefter var han i Danmark, hvor han løb i Odense. Der løb han 14 km 2 gange på 47 og 44 min. Han fortsatte til København, hvor en stor folkemasse så ham løbe på Frederiksberg og på slotspladsen foran kongen. En indbringende tur, der indbragte ham 1500 rigsdaler. Han fortsatte sin færden og var talrige steder I Europa. han lod sig indrulle hos den den engelske flåde, og havnede i Alexandria. Derfra løb han til Cairo , og derfra til Jerusalem. Rejsen fortsatte over Damaskus til Konstantinobel, før han, hvorfra han fortsatte til Annenrode.

Vi er nu nået frem til en af hans store bedrifter. En tur fra Paris til Moskva, som man påstår han løb på 15 dage. Hvis han fulgte den korteste rute løb han med etgennemsnit på 178 km om dagen.

Hans næste store tur var fra  München til Nauplia i Grækenland. Han bragte en depeche til den græske konge.  Turen var 2700 km i ufremkommeligt terræn, men det hævdes at han fuldførte turen på 24 dage, hvilket vil sige, at han holdt et snit på ca 130 km om dagen.

Hans længste tur var fra Konstantinobel til Calcutta  og retur som han fuldførte i 1836. Han var kurer for det britiske østindiske kompagni.. Hele turen var omkring 5200 miles,som han løb på 59 dage.

Han havde planer om at løbe i Afrika. han ville løbe fra Marokko i nord til Cape Horn, men krige satte en punktum for denne handling. Han drog i stedet rundt i Europa. Han blev ansat som kurer hos fyrst von Pückler, og fik som opgave at finde Nilens udspring. Han begav sig på vej fra Tyskland, kom igennem Konstantinopel, og fortsatte til Jerusalem og videre til Cairo. En dag satte han sig som altid gjorde under et træ, lagde en lommetørklade over ansigtet for at blunde et par timer, men denne gang for aldrig mere at vågne. Hans lig blev fundet af nogle turister, der begravede ham. Hans lig ligger nu under vandene, der oversvømmede hans grav, da Aswan dæmningen blev bygget.

Der rejser sig naturligvis spørgsmål om han virkelig gennemførte disse bedrifter, idet det været umuligt at verificere dem. Der findes ingen beretninger i aviserne om mnage af hans løb. Det gør det heller ikke mere sandfærdigt, at ham, der skrev hans biografi  Gustav Rieck, har pyntet på hans opvækst. Han påstår han er søn af en engelsk kaptajn, og hans mor¨s aner kunne føres tilbage til Erik den Røde i lige linie, når han i virkligheden var søn af en fattig bonde, og familien måtte forsørges af det offentlige. Der går lidt Münchhausen i det, når der berettes om hans bedrifter. Han bliver overfaldet, indespærret frarøvet sine penge osv under sine ture.

Det lyder også usandsynligt, at han under turen fra Paris til Moskva kunne løbe godt 180 km om dagen, specielt når man tar¨vejenes farbarhed i betragtning, og han f.eks skulle svømme over floder. Også når man ta’r hans tidligere løb i betragtning. F.eks turen fra London til Liverpool 150 miles, som han løb på 32 timer.

Det kan være svært at skelne mellem mennesket Mensen og myten Mensen. Mellem fiktion og realitet. Hvem var denne mand. Han var en simpel mand, der foretrak det enkelte. han ville helst sove udendørs, han foretrak enkelt mad, som brød, og ingen kød. Under sine lange ture havde han kiks og marmelade med, og han levede hovedsagligt af det. Han sov næsten ikke under sine lange ture.  Han tog nogle hvileperioder på 10-15 minutter tilbagelænet mod et træ, og med et lommetørklæde for ansigtet.

Nogle betragter ham som den største ultraløber gennem tiderne, mens andre mener han var en charlatan. Sandheden ligger sandsynligvis midt imellem.

Der er rejst en mindesten  af ham i hans hjemby Fresvik, ligesom der hvert år løbes et marathonløb til minde om ham

Foster Powell

Foster Powell var en af de allerførste Pedistrians , vandrer, fodgænger.  Som andre vandrere havde han indgået væddemål om de fleste af hans bedrifterI 1773 vandrede han fra London til York og tilbage igen. En distance på 637 km, der blev gået på 138 timer. I 1787 nåede han 180.2 km på 24 timer, og 2 gange var han under 24 timer på 100 Miles. Først klarede han de 100 Miles på 23:15 i 1786. 2 år senere forbedrede han det til 21:35

Links:

Dictionary of National Biography,

 

Edward Payson Weston

Edward Payson Weston var en af de helt store pionerer inden for 6 dages løbene. Som så mange andre vandrere vandrede han mange soloture. Hans første kendte solotur foregik i 1861, hvor han vandrede fra Boston til Wahingthon for at se Abraham Lincoln blive indsat som præsident.  Han vandrede de 730 km med et gennemsnit på 85 km om dagen, trods kraftig snevejr. Han kom en anelse for sent til at se Lincoln blive taget i ed som præsident. Detvar som led i et væddemål. Han havde væddet på, at Lincoln ikke ville blive valgt som præsident, og skulle han blive valgt skulle han gå til Washington for at se indsættelsen. Der van en showman i Weston, han havde bl.a arbejdet i et omrejsende cirkus, så han sørgede for at der var medieovervågning på, så nogle steder på ruten stod folk som sild i en tønde for at se ham komme forbi. Præsidenten tilbød at betale hans rejse tilbage, men som den sportsmand han var, tog han ikke mod tilbuddet, da han ikke havde nået at se ham blive indsat som præsident, og han vandrede den lange vej tilbage. Under den amerikanske borgerkrig var han kurer for nordstaterne.

Han blev nu professionel “Pedestrian”. i 1867  indgik han et væddemål på 10000 Dollars om at gå fra Portland til Chicago ca 2100 km, som han fuldførte på 25 dage, og hvor han holdt fri om søndagen. Han vandrede nu flere ture, hvor han nåede 400 Miles (643 km) på 4 dage . Nu syntes han tiden var inde til at være den første der nåede 500 Miles(804 km) på 6 dage. Det skete i dagen 14-19 september 1874. Han var nu Ultraens ukronede konge.

Men han havde konkurrenter bl.a Daniel O’leary. Der blev arrangeret et møde mellem dem først i New York og senere i England, hvor O’Leary begge gange besejrede ham

Han deltog ikke i de første “Astley’s Belt”, som arrangøreren af mødet mellem ham og O’Leary arrangerede som uofficielle verdensmesterskaber. Men i 1879 besluttede han sig for at stille op. I “Astley’s Belt” konkurrencerne var det tilladt at løbe. Weston var overbevist om, at det var umuligt at løbe i 6 døgn, og var overbevist om at en “Vandrer” til enhver tid kunne slå en løber. Han havde dog ikke forudset, at der var nogle, der skiftevis gik og løb.  Modvilligt så han sig nødsaget til at lære at løbe.  Han blev en overbevisende vinder med ny VR 550 Miles(885 km). En tusindfoldig menneskeskare ventede på ham i New Yorks havn for at hilse ham tilbage. Det var hans sidste store bedrift i konkurrence sammenhæng. Men han gennemførte en række solo vandringer. I 1907, godt oppe i 60’erne gentog han bedriften med at vandre fra Boston til Washington, og i en alder af 70 vandrede han tværs over USA. Han ville gennemføre strækningen New York-San Fransisco på 100 dage. Det blev en barsk omgang for ham. den bil, der skulle følge ham brød sammen. Store dele af turen måtte han følge jernbanesporene, og han måtte igennem hedebølger og angreb af myg. Men han klarede det. Til hans ærgelse måtte han bruge 105 dage, og ikke 100, som han havde planlagt. Så det måtte gøres om. Året efter gik han ruten igen, og denne gang lykkedes det ham. Han brugte 87 dage, og blev modtaget af en menneskeskare på ca en halv million. 87 Dage Det store Amerikanske Løb fra Los Angeles til New York brugte 84 dage.

Det blev hans sidste store bedrift. Han døde i en alder af 90

Daniel O’Leary

o'leary

Daniel O’Leary var også en af de helt store 6 dages helte. han var født i Irland, men rejste til USA som 19 årig. Han turnerede rundt i bl.a Frankrig, Canada  England og andre lande, hvor han vandt alle de konkurrencer han deltog i Han er mest kendt for sine opgør mod amerikaneren Weston, som han besejrede i 2 mand mod mand dyster. Først i Chicago og siden i London. Det var begivenheder, der tiltrak tusindvis af tilskuere. I den første nåede han 503.3 Miles,og slog Weston med ca 50 Miles. I 1876 og 77 turnerede i rundt i England, hvor de dystede mod andre vandrerer på kortere distancer, før deres andet opgør, som foregik i London med 70000 tilskuere.  Han blev den første vinder af “Astley’s Belt” det uofficielle VM for 6 dages løbere. Han satte ny VR med 520.25 Miles. Året efter i 1878 genvandt han titlen. Men året efter kom han til kort i kampen mod den nye store stjerne Charles Rowell

Efter 6 dages feberen havde raset ud, deltog han i nogle soloprojekter. I 1902 vandrede han fra boston til Albany 187 miles på 45 timer. I 1904 vandrede han fra New York til Toronto 535 miles på 9 dage. I 1907 i en alder af 61 gentog han barcley’s bedrift med at vandre 1000 Miles på 1000 dage. Hvert år på sin fødselsdag gik han 100 Miles på under 24 timer, noget han fortsatte med indtil han blev 75

Det siges at gennem sin karriere vandrede/løb over 300000 Miles, hvoraf ca 125000 af dem var i konkurrence

Kilder:

King of the Peds

Old Times Walk and Run

History of the 6 Days Run

 

Charles Rowell

Charles Rowell er mest kendt for 2 gange at ha’ vundet “The Astley’s Belt” Det uofficielle verdensmesterskab i 6 Dages løb.

Han vandt den første i 1879 ved at slå storfavoritten Daniel O’Leary som havde vundet trofæet de 2 første gange den blev afholdt. Han vandt et af de hidtil største pengepræmier i sportshistorien ved at indkassere over 20000 Dolars for sejren. Han nåede 500 Miles i konkurrencen, og var nu lige så anerkendt som de 2 der tidligere havde brudt 500 Miles grænsen, Weston og O’Leary. Ved det næste “The Astley’s Belt”, blev han tidligt skadet i løbet, og  måtte fra sidelinien se, at Weston gjorde comeback og sejrede i ny verdensrekord med 550 Miles. Tods store problemer blev han også vinder af det næste “The Astley’s Belt” Han lagde som sædvanlig hårdt ud, men på 5. dagen fik han et ildebefindende og var i pit i ca 12 timer. Han blev truet bagfra af  amerikaneren Merrit, men Rowell klarede sig igennem ved at gå hele det siidste døgn. Han nåede trods sit pitstop 530 Miles mod Merrits 515. Han nåede endnu et legendarisk løb. I 1882 deltog han i et 6 dages løb i Madison Square garden Han lagde hårdt ud, og startede med at sætte VR på 100 Miles med 13:26.På 24 timer nåede han 241 km, hvilket også var VR og fik en notering efter 48 timer på 415 km. Der er kun 12-15, der gennem tiderne har løbet længere Han nåede 300 Miles på 58:17:06, hvilket stadig er Verdensrekord. Under en pause menes det at han kom til at drikke noget eddike, og han måtte udgå af løbet. Man kan kun gisne om hvor langt han ville være kommet

Hans tid var ved at udrinde. Han tabte en duel til den senere erdensrekordindeholder  Pat Fitzgerald, og dermed var Rowell’s ære forbi

Han var nok den sportsmand der tjente flest penge i sin karriere. Ikke kun blandt løbere, men han var datidens højest betalte sportsstjerne Han døde i august 1909

Frank Hart

Frank Hart hed oprindeligt Fred Hichborn, men ændrede det til Frank Hart, da han blev en proffesionel  6 dags løber. Han var født i Haiti i 1858, men immigrerede til USA i 1870’erne  Da 6 dages feberen rasede blev han grebet af det, og deltog i nogle lokale konkurrencer. Den tidligere stjerne Daniel O’Leary fik øje på ham, og blev hans manager I 1870 vandt han “The Rose Belt” i Madoson square Garden med amerikansk rekord 570 Miles, og i 1880 vandt han det mest prestigefulde løb “Astley’s Belt” med ny verdensrekor 565 Miles. For dette fik han 17000 Dollars et dengang helt ufatteligt beløb . Efter sin 6 dages karriere blev han proffesionel baseballspiller, Han døde i 1908

 

Hart_Frank

Frank Hart med “Astley’s belt, som han vandt i 1880

Kilde

Black Park org

 

 

George Littlewood

George Littlewood blev den sidste af de store “Pedestrians”. Han har stadigvæk verdensrekorden i at GÅ 6 dage, den lyder på 531 Miles. Han er fra England, født i Sheffield. Han begyndte at deltage i konkurrencer i 1879 hovedsagligt i 72 timers konkurrencer. I 1880 deltog han i “Astley’s Belt”, men blev kun nr 10 med 480 Miles. I 1882 satte han den stadigt bestående VR i at GÅ 6 dage  med 531 Miles. Han havde sine store år i 1887-88, hvor han i 1887 løb 469 Miles. Året efter løb han først 611 Miles, og senere på året legendariske  623 Miles 1003 km. En verdensrekord der stod i ikke mindre end 96 år

Kilder:

History of the 6 Days Run

Old Times Walk and Run