Tag-arkiv: Ultraløbere Storbritannien

Britiske Ultraløbere

Storbritanien har en, selvfølgelig fristes man til at sige, en lang tradition indenfor  Ultraløb.

Britiske løbere var med, så at sige fra begyndelsen af med Robert Barclay og Foster Powell. 6 Dages epoken i de sene 1800 tal, var også præget af løbere som Daniel O’Leary og Charles Rowell.

Da Ultraløb fik et comeback i 1980’erne var britiske løbere også med til at dominere. Don Ritchie satte flere verdensrekorder, hvoraf flere stadig består. James Zarei var en af de bedste 6 dages løbere, og Simon Pride vandt VM i 100 km’s løb i 1999.

Hos kvinderne vandt Hillary Walker, Carolyn Hunter Rowe og Eleandor Adams en række løb, bl.a VM i 100 km’s løb og satte flere verdensrekorder. I de senere år, har Eleandor Greenwood 2 gange vundet VM i 100 km’s løb

Mænd
Don Ritchie
James Zarei
Martin Daykin
Mike Newton
Patrick Macke
Simon Pride

Kvinder
Carolyn Hunter Rowe
Eleanor Adams

Hilery Walker
Sylvia Watson

 

 

Don Ritchie

Et af de helt store navne i international og især britisk ultraløb. Han har stadigvæk flere verdensrekorder, bl.a 100 km på bane lydende på 6:10:20, som han løb i 1978. Han er også stadigvæk indehaver af 100 Miles indoor 12:56:13 og 6 timer 97.2 km. Han har været indehaver af 100 Miles rekorden på 11:30:58, som han løb i 1978. I 1977 løb han også imponerende 161 km på 12 timer. Den nuværende rekord er 163 km.

I sin karrieres efterår i 1990 løb han 267 km på 24 timer og i 1991 løb han 268 km ved de britiske mesterskaber, og han løb 200 km på 16:31. Han har vundet det traditionsrige London to Brighton 2 gange  Han har også vundet det italienske storløb Del Passatore 2 gange i 1979 og 1980, og Santander i 1982 og 1986. Han har vundet adskillige britiske mesterskaber i både 100 km og 24 timers løb. . I 1992 vandt han det britiske mesterskab ved at løbe 260 km, og han vandt sit sidste mesteskab i 1994 ved at løbe  236 km.

Han har opnået at vinde sølv ved VM i 100 km løb i 1987, og bronze ved EM i 24 km løb i 1999. Han ville utvivlsomt have vundet flere mesterskaber, hvis man havde afholdt  mesterskaber i hans storhedstid sidst i 1970’erne og starten af 80’erne

Øvrige
Torhout 1987: Sølv 6:40:51
Verona 1999: Bronze 222.454 Km

Timberley 50 Km 1979: Nr 1 2:50:30


London 6 Timer 1978: Nr 1 97:200 Km


London 1977 100 Miles: 11:30:51


London 1977 12 Timer: 161.600 Km


London 1977 200 Km: 16:19:15


New York 1979: 100 Miles: Nr 1 11:51:12


Del Passatore 1979: Nr 1 6:52:53


Del Passatore 1980 Nr 1 6:54:14


Santander 1982: Nr 1 6:28:11


Milton Keynes 24 Timer 1990(Indendørs): Nr 1 267.543 Km


Britisk Mester:

1990: 6:49:29


1992: 6:51:54


1991: 268.251 Km


1992: 260.503 Km


1994: 236:861 Km

James Zarei

Et af Storbritaniens store navne i ultraløb. Han er en af de indtil nu kun 8 løbere, der har løbet over 1000 km i et 6 dages løb. Det skete i 1990, da han i Gateshead løb 1001.505 km. Han kunne ha’ løbet væsentligt længere, hvis ikke det var fordi løbet blev afbrudt i godt 2 timer p.gr.a en fodboldkamp

Han var med i det løb i 1992, hvor Jean_Gilles Boussiquet satte VR med 1034 km. Han blev nr 3 med 974 km. I 1993 løb han 931 km, og blev igen slået af Jean-Gilles Boussiquet. Han vandt Spartathlon i 1994, 95 og igen i 98. Han har vundet det  447 km lange japanske fredsløb Hiroshima-Nagasaki 3 gange

Engang han deltog i det førte han, men kollapsede et par km før målstregen. Han kom på hospitalet og fik drops i 6 timer, hvorefter han vendte tilbage  til ruten, fuldførte og blev nr 2

Gateshead 6 Dagesløb 1990: Nr 1 1001.505 Km


Spartathlon 1994: Nr 1 26:15


Spartathlon 1995: Nr 1 25:59:40


Spartathlon 1998: Nr 3 26:44:04

Robert Barclay

Et af fortidens store  navne er Robert Barcley eller bedre kendt som captain Barclay. Han ud af en adelig slægt og levede  fra 1779-1854.  Hans far var også en stor fodsports mand idet han havde vandret  810 km fra Uri til London på 10 dage.

Capatin Barclay gjorde sig kendt ved at indgå store væddemål om distanceer han skulle fuldføre indenfor en tidsramme, og som han vandt en formue ved. Engang havde han indgået et væddemål på 1000 Guinas om at gå 90 Miles på 21 t. Det lykkedes ikke for ham.Han fordoblede væddemålet, men heller ikke denne gang lykkedes det for ham. Han forhøjede til 5000, og denne gang lykkedes det ham at gå strækningen på 20 t. (ca 7.2 km i t).

I  sin første konkurrence i 1796 gik han 110 Miles på 19.t22 min.Senere på året deltog han i en anden konkurrence hvor han gik 90 Miles på 19 t.  I  1802 gik han 64 miles på 10 timer.

I 1808 gik han atter 110 miles, de fleste på dårlige veje på godt 19 timer

Hans bedst kendt og unikke bedrift udførte han i 1809. Han gik 1000 Miles på 1000 Timer. det lyder umiddelbart måske ikke af så meget, men han fuldførte en mile pr time.  Altså hver time i døgnet gennem de 42 dage fuldførte han en mile, dvs at hvis det i gennemsnit tar 15-20 min at gå en mile, så kunne han max få 1½ times  søvn af gangen. Over 10000 tilskuere overværede begivenheden. Han gav tilskuerne spænding til det sidste ved først at påbegynde den sidste mil, da der manglede 45 min

Han tabte sig omkring 14,5 kg under foretagedet fra 84,5 kg til 70 kg. Han havde væddet ca 100000 pund på, at det ville lykkes for ham.

bio-barclay

Foster Powell

Foster Powell var en af de allerførste Pedistrians , vandrer, fodgænger.  Som andre vandrere havde han indgået væddemål om de fleste af hans bedrifterI 1773 vandrede han fra London til York og tilbage igen. En distance på 637 km, der blev gået på 138 timer. I 1787 nåede han 180.2 km på 24 timer, og 2 gange var han under 24 timer på 100 Miles. Først klarede han de 100 Miles på 23:15 i 1786. 2 år senere forbedrede han det til 21:35

Links:

Dictionary of National Biography,

 

Daniel O’Leary

o'leary

Daniel O’Leary var også en af de helt store 6 dages helte. han var født i Irland, men rejste til USA som 19 årig. Han turnerede rundt i bl.a Frankrig, Canada  England og andre lande, hvor han vandt alle de konkurrencer han deltog i Han er mest kendt for sine opgør mod amerikaneren Weston, som han besejrede i 2 mand mod mand dyster. Først i Chicago og siden i London. Det var begivenheder, der tiltrak tusindvis af tilskuere. I den første nåede han 503.3 Miles,og slog Weston med ca 50 Miles. I 1876 og 77 turnerede i rundt i England, hvor de dystede mod andre vandrerer på kortere distancer, før deres andet opgør, som foregik i London med 70000 tilskuere.  Han blev den første vinder af “Astley’s Belt” det uofficielle VM for 6 dages løbere. Han satte ny VR med 520.25 Miles. Året efter i 1878 genvandt han titlen. Men året efter kom han til kort i kampen mod den nye store stjerne Charles Rowell

Efter 6 dages feberen havde raset ud, deltog han i nogle soloprojekter. I 1902 vandrede han fra boston til Albany 187 miles på 45 timer. I 1904 vandrede han fra New York til Toronto 535 miles på 9 dage. I 1907 i en alder af 61 gentog han barcley’s bedrift med at vandre 1000 Miles på 1000 dage. Hvert år på sin fødselsdag gik han 100 Miles på under 24 timer, noget han fortsatte med indtil han blev 75

Det siges at gennem sin karriere vandrede/løb over 300000 Miles, hvoraf ca 125000 af dem var i konkurrence

Kilder:

King of the Peds

Old Times Walk and Run

History of the 6 Days Run

 

Charles Rowell

Charles Rowell er mest kendt for 2 gange at ha’ vundet “The Astley’s Belt” Det uofficielle verdensmesterskab i 6 Dages løb.

Han vandt den første i 1879 ved at slå storfavoritten Daniel O’Leary som havde vundet trofæet de 2 første gange den blev afholdt. Han vandt et af de hidtil største pengepræmier i sportshistorien ved at indkassere over 20000 Dolars for sejren. Han nåede 500 Miles i konkurrencen, og var nu lige så anerkendt som de 2 der tidligere havde brudt 500 Miles grænsen, Weston og O’Leary. Ved det næste “The Astley’s Belt”, blev han tidligt skadet i løbet, og  måtte fra sidelinien se, at Weston gjorde comeback og sejrede i ny verdensrekord med 550 Miles. Tods store problemer blev han også vinder af det næste “The Astley’s Belt” Han lagde som sædvanlig hårdt ud, men på 5. dagen fik han et ildebefindende og var i pit i ca 12 timer. Han blev truet bagfra af  amerikaneren Merrit, men Rowell klarede sig igennem ved at gå hele det siidste døgn. Han nåede trods sit pitstop 530 Miles mod Merrits 515. Han nåede endnu et legendarisk løb. I 1882 deltog han i et 6 dages løb i Madison Square garden Han lagde hårdt ud, og startede med at sætte VR på 100 Miles med 13:26.På 24 timer nåede han 241 km, hvilket også var VR og fik en notering efter 48 timer på 415 km. Der er kun 12-15, der gennem tiderne har løbet længere Han nåede 300 Miles på 58:17:06, hvilket stadig er Verdensrekord. Under en pause menes det at han kom til at drikke noget eddike, og han måtte udgå af løbet. Man kan kun gisne om hvor langt han ville være kommet

Hans tid var ved at udrinde. Han tabte en duel til den senere erdensrekordindeholder  Pat Fitzgerald, og dermed var Rowell’s ære forbi

Han var nok den sportsmand der tjente flest penge i sin karriere. Ikke kun blandt løbere, men han var datidens højest betalte sportsstjerne Han døde i august 1909

George Littlewood

George Littlewood blev den sidste af de store “Pedestrians”. Han har stadigvæk verdensrekorden i at GÅ 6 dage, den lyder på 531 Miles. Han er fra England, født i Sheffield. Han begyndte at deltage i konkurrencer i 1879 hovedsagligt i 72 timers konkurrencer. I 1880 deltog han i “Astley’s Belt”, men blev kun nr 10 med 480 Miles. I 1882 satte han den stadigt bestående VR i at GÅ 6 dage  med 531 Miles. Han havde sine store år i 1887-88, hvor han i 1887 løb 469 Miles. Året efter løb han først 611 Miles, og senere på året legendariske  623 Miles 1003 km. En verdensrekord der stod i ikke mindre end 96 år

Kilder:

History of the 6 Days Run

Old Times Walk and Run