Tag-arkiv: Ultra Legender

Pheidippides

Det er måske et løb for dem, for hvem Spartatlon er blevet for nem, eller som ikke er kvalificeret til at løbe det. Hvis man absolut vil mærke historiens vingesus, er dette måske muligheden. (Hvis det altså fortsat bliver holdt) Sparta tur retur.

http://www.athenianrunnersclub.gr/2nd-pheidippidios-dromos/

Jeg vil lige benytte lejligheden til at fortælle om Pheidipiddes

Året er 490f.Kr. Ved Marathon er en stor persisk hær ankommet, og den græske stat Athens Hær står klar til kamp.
Ind på scenen kommer nu Pheidippides. Hvem er denne Pheidippides, ophavsmanden til ufattelige selvvalgte lidelser???
Myten har flere versioner. I den ene, løber han til Athen for at forkynde sejren, mens han i den anden, løber til Sparta, for at bede om spartanernes hælp i krigen mod perserne
Eller. Først løb han de 246 kilometer fra Marathon til Sparta, for at bede om forstærkning, og bagefter løb han de 40 km til Athen for at forkynde sejren.
Pheidippides er skrevet af den græske forfatter Herodot.
Der findes intet belæg for at Pheidippides er en historisk person
Herodot har benyttet slaget ved Marathon som en kulisse til at skabe personen Pheidippides.
Den athenske hærledelse beder Phidipidides om at løbe til Sparta, for at be’ spartanerne om hjælp i slaget ved Marathon. Da han ankommer tilSparta får han beskeden om, at de på grund af religiøse ceremonier ikke er i stand til at hjælpet athenerne før end om 9 dage ved nymåne.
PÅ sin rejse mødte han Guden Pan. Pan kalder ham ved navn, og spørger ham, om hvorfor athenerne ikke lovpriser ham mere, og sætter deres lid til ham, der før har hjulpet dem.
Efter slaget bliver der bygget et tempel ved Akropolis til ham, som tak for hans hjælp mod perserne
Det siges, at han lod perserne blive grebet af panik, da de så den græske hær. Under slaget blev der dræbt 6400 persere og kun 192 Athenere.

 

Hvad havde verden været uden myten om ham??

Hvor mange lidelser havde folk ikke været foruden. Alle lidelserne i samtlige marathon og ultraløb

Havde jeg  såsiddet i dyb meditation som munk i Tibet, eller hængt over en vandpibe på Christiania i en dyb skævert.

Hvad ville I læsere have lavet uden Pheidippides?? Ingen marathonløb, ingen ultraløb.Hvad ville I så have lavet istedet for ar læse denne beretning, der aldrig var blevet skrevet. Men nu er Myten om ham skrevet, så ingen behøver bekymre sig over hvad man ville have lavet hvis ikke myten om ham var skrevet

Hvordan kan vi være sikre på, at vi ikke er skrevet. At der ikke sidder en manuskriftforfatter, og vi er personer i vedkommendes kæmperoman. En roman, der har foregået siden tidernes morgen, og vi har hver fået vores rolle stor som lille, som vi spiller igen og igen gennem hver inkarnation.

Vi kender  allesammene den kristne syndefaldsmyt. Eva spiser frugten af Kundskabens Træ. Det frygtlige ved det er, at det ikke er er menneskene beskåret, at kunne skelne rigtigt fra forkert. Det er kun Guderne, der må skelne ret fra uret.

Hvad er det forkert i at kunne skelne ret fra uret. Dem, der ikke kan skelne rigtigt fra forkert, bliver i dag kaldt for psykopater, og hører til på lukkede afdelinger eller fængsler.

Der er mange hentydninger selv i Bibelen på, hvem der er den faldne Engel,  der af de andre Guder blev sparket ned fra Himlen sammen med hans tilhængere, såkaldte dæmoner. Speciel med beretningen om kobberslangen, som Jøderne skulle kigge på når de var blevet bidt af en slange. Og når det ikke er Lucifer, ja så kan det jo kun være ………..

Der er mange, der har ladet dæmoner styre deres liv. Dæmoner elsker mord, jo mere grufuldt desto bedre, og det allerbedste er hvis den person de har besat begår selvmord. helst ved at sprænge sig selv i luften eller springe foran et tog, efter de har begået den udåd de har beordret til.

Incest, pædofili er også deres speciale, som de får de folk som de har besat til at begå. Racehad, De havde deres storhedstid i Nazitysjkland, hvor 6 millioner jøder døde i gaskamrene, men stikker deres afskyelige fjæs frem og får folk til at hade de fremmede. Ondskab er relativ. Ingen kan være i tvivl om at Hitler var ond, men var han ondere end mange andre. Det var fordi han havde magt, at han kunne manifistere sin ondskab. Der findes mange, der hellere end gerne vil have udryddet, jøder, arabere negre etc, men som ikke har magt til at gøre det.  De er dæmonernes velvilige hjælpere, akkurat som Hitler. Nazipartiet var en bund og grund en okkult kult, der havde rod i Thulesamfundet, der manede det onde frem, hvilket man kan sige de havde succes med

Det har ikke noget med ultraløb at gøre, er der så nogen der vil sige, også alligevel.

Ultraløb. Ultraløb drejer sig om at overskride grænser, at overvinde sig selv, mere end at besejre andre.

For mig drejer Ultraløb om at nå ned til Altet, ned til Selvet. At kæmpe mod og besejre dæmoner. Jeg kommer altid af en eller anden grund til at befinde mig i myternes verden En verden befolket af engle og dæmoner, alfer, nisser, ja selv Julemanden har jeg set i en hallucination.

Det gælder om at nå en sindstilstand. Nogen kalder det for Nirvana, andre for Runners High. Mange prøver med forskellige metoder at nå denne sindstilstand. Nogen prøver munkelivet, andre prøver at nå det  ved hjælp af forskellige hallogene stoffer. Myter er noget vi må gennemleve, og vi kan alle være Buddha, om ikke andet så for et øjeblik af gangen

Sindssygshospitalerne er overfyldt med personer, der har diagnosen skizophreni, og bliver (tvangs)fodret med medikamenter, der skal dulme, den såkaldte sygdom. Skizophrene er folk, der ikke kan finde den rolle de skal spille.  De kan ikke finde ud af hvilken maske de skal have på til forskellige situationer. Alle “normale” har en maske de kan skjule sig under.

Jeg har selv diagnosen paranoid skizophreni, men har aldrig taget medicin mod det. Jeg har forlængst vænnet mig til den dæmon, der har besat mig, og jeg lader den lide langt mere end jeg selv lider. Jeg ved udmærket godt, hvem dæmonen er, og den ved udmærket godt hvad jeg vil gøre ved den på den yderste dag af alle.

Ernst Mensen

En af de tidligste og mest populære pionerer var nordmanden Ernst Mensen. Han blev født i den lille norske by  Freshvik  i året 1795., og hans døbenavn var Mons Monsen Øyri.  Hans livsforløb gemmer sig i tåger, fordi ingen ringtig er klar over havd der er fakta, og hvad der er myte om denne omstridte person.
Hans far er en fattig landmænd, der dør samme år som Ernst Mensen bliver født, og familien får fattigdomsydelse
Som ung lærer han søfart i København, lærer at navigere, og kommer ud at sejle. Han går i land, og ernærer sig ved at løbe. Ligesom Captain Barcley indgår han væddemål om at løbe en vis distance under en vis tid.
I 1819 løb han et løb i England fra London til Portsmouth 72 Miles, som han vandt ved at løbe 9 timer. Derefter løb han et løb London til Liverpool en distance på 150 Miles som han vandt i tiden 32 timer.

Efter at ha’ tibragt nogen tid i London foretog han en rejse til Tyskland. Fra Hamborg løb han til Berlin. Der blev han et par dage før han fortsatte  til sit bestemmelses sted  godset Annenrode nær Dingelstädt.

Han optrådte som løber og var draget til Italien, hvor han løb i Rom og Napoli. Rejsen gik tilbage til Annenrode, og han deltog i flere løb i Schlewig. Derefter var han i Danmark, hvor han løb i Odense. Der løb han 14 km 2 gange på 47 og 44 min. Han fortsatte til København, hvor en stor folkemasse så ham løbe på Frederiksberg og på slotspladsen foran kongen. En indbringende tur, der indbragte ham 1500 rigsdaler. Han fortsatte sin færden og var talrige steder I Europa. han lod sig indrulle hos den den engelske flåde, og havnede i Alexandria. Derfra løb han til Cairo , og derfra til Jerusalem. Rejsen fortsatte over Damaskus til Konstantinobel, før han, hvorfra han fortsatte til Annenrode.

Vi er nu nået frem til en af hans store bedrifter. En tur fra Paris til Moskva, som man påstår han løb på 15 dage. Hvis han fulgte den korteste rute løb han med etgennemsnit på 178 km om dagen.

Hans næste store tur var fra  München til Nauplia i Grækenland. Han bragte en depeche til den græske konge.  Turen var 2700 km i ufremkommeligt terræn, men det hævdes at han fuldførte turen på 24 dage, hvilket vil sige, at han holdt et snit på ca 130 km om dagen.

Hans længste tur var fra Konstantinobel til Calcutta  og retur som han fuldførte i 1836. Han var kurer for det britiske østindiske kompagni.. Hele turen var omkring 5200 miles,som han løb på 59 dage.

Han havde planer om at løbe i Afrika. han ville løbe fra Marokko i nord til Cape Horn, men krige satte en punktum for denne handling. Han drog i stedet rundt i Europa. Han blev ansat som kurer hos fyrst von Pückler, og fik som opgave at finde Nilens udspring. Han begav sig på vej fra Tyskland, kom igennem Konstantinopel, og fortsatte til Jerusalem og videre til Cairo. En dag satte han sig som altid gjorde under et træ, lagde en lommetørklade over ansigtet for at blunde et par timer, men denne gang for aldrig mere at vågne. Hans lig blev fundet af nogle turister, der begravede ham. Hans lig ligger nu under vandene, der oversvømmede hans grav, da Aswan dæmningen blev bygget.

Der rejser sig naturligvis spørgsmål om han virkelig gennemførte disse bedrifter, idet det været umuligt at verificere dem. Der findes ingen beretninger i aviserne om mnage af hans løb. Det gør det heller ikke mere sandfærdigt, at ham, der skrev hans biografi  Gustav Rieck, har pyntet på hans opvækst. Han påstår han er søn af en engelsk kaptajn, og hans mor¨s aner kunne føres tilbage til Erik den Røde i lige linie, når han i virkligheden var søn af en fattig bonde, og familien måtte forsørges af det offentlige. Der går lidt Münchhausen i det, når der berettes om hans bedrifter. Han bliver overfaldet, indespærret frarøvet sine penge osv under sine ture.

Det lyder også usandsynligt, at han under turen fra Paris til Moskva kunne løbe godt 180 km om dagen, specielt når man tar¨vejenes farbarhed i betragtning, og han f.eks skulle svømme over floder. Også når man ta’r hans tidligere løb i betragtning. F.eks turen fra London til Liverpool 150 miles, som han løb på 32 timer.

Det kan være svært at skelne mellem mennesket Mensen og myten Mensen. Mellem fiktion og realitet. Hvem var denne mand. Han var en simpel mand, der foretrak det enkelte. han ville helst sove udendørs, han foretrak enkelt mad, som brød, og ingen kød. Under sine lange ture havde han kiks og marmelade med, og han levede hovedsagligt af det. Han sov næsten ikke under sine lange ture.  Han tog nogle hvileperioder på 10-15 minutter tilbagelænet mod et træ, og med et lommetørklæde for ansigtet.

Nogle betragter ham som den største ultraløber gennem tiderne, mens andre mener han var en charlatan. Sandheden ligger sandsynligvis midt imellem.

Der er rejst en mindesten  af ham i hans hjemby Fresvik, ligesom der hvert år løbes et marathonløb til minde om ham

Foster Powell

Foster Powell var en af de allerførste Pedistrians , vandrer, fodgænger.  Som andre vandrere havde han indgået væddemål om de fleste af hans bedrifterI 1773 vandrede han fra London til York og tilbage igen. En distance på 637 km, der blev gået på 138 timer. I 1787 nåede han 180.2 km på 24 timer, og 2 gange var han under 24 timer på 100 Miles. Først klarede han de 100 Miles på 23:15 i 1786. 2 år senere forbedrede han det til 21:35

Links:

Dictionary of National Biography,

 

Edward Payson Weston

Edward Payson Weston var en af de helt store pionerer inden for 6 dages løbene. Som så mange andre vandrere vandrede han mange soloture. Hans første kendte solotur foregik i 1861, hvor han vandrede fra Boston til Wahingthon for at se Abraham Lincoln blive indsat som præsident.  Han vandrede de 730 km med et gennemsnit på 85 km om dagen, trods kraftig snevejr. Han kom en anelse for sent til at se Lincoln blive taget i ed som præsident. Detvar som led i et væddemål. Han havde væddet på, at Lincoln ikke ville blive valgt som præsident, og skulle han blive valgt skulle han gå til Washington for at se indsættelsen. Der van en showman i Weston, han havde bl.a arbejdet i et omrejsende cirkus, så han sørgede for at der var medieovervågning på, så nogle steder på ruten stod folk som sild i en tønde for at se ham komme forbi. Præsidenten tilbød at betale hans rejse tilbage, men som den sportsmand han var, tog han ikke mod tilbuddet, da han ikke havde nået at se ham blive indsat som præsident, og han vandrede den lange vej tilbage. Under den amerikanske borgerkrig var han kurer for nordstaterne.

Han blev nu professionel “Pedestrian”. i 1867  indgik han et væddemål på 10000 Dollars om at gå fra Portland til Chicago ca 2100 km, som han fuldførte på 25 dage, og hvor han holdt fri om søndagen. Han vandrede nu flere ture, hvor han nåede 400 Miles (643 km) på 4 dage . Nu syntes han tiden var inde til at være den første der nåede 500 Miles(804 km) på 6 dage. Det skete i dagen 14-19 september 1874. Han var nu Ultraens ukronede konge.

Men han havde konkurrenter bl.a Daniel O’leary. Der blev arrangeret et møde mellem dem først i New York og senere i England, hvor O’Leary begge gange besejrede ham

Han deltog ikke i de første “Astley’s Belt”, som arrangøreren af mødet mellem ham og O’Leary arrangerede som uofficielle verdensmesterskaber. Men i 1879 besluttede han sig for at stille op. I “Astley’s Belt” konkurrencerne var det tilladt at løbe. Weston var overbevist om, at det var umuligt at løbe i 6 døgn, og var overbevist om at en “Vandrer” til enhver tid kunne slå en løber. Han havde dog ikke forudset, at der var nogle, der skiftevis gik og løb.  Modvilligt så han sig nødsaget til at lære at løbe.  Han blev en overbevisende vinder med ny VR 550 Miles(885 km). En tusindfoldig menneskeskare ventede på ham i New Yorks havn for at hilse ham tilbage. Det var hans sidste store bedrift i konkurrence sammenhæng. Men han gennemførte en række solo vandringer. I 1907, godt oppe i 60’erne gentog han bedriften med at vandre fra Boston til Washington, og i en alder af 70 vandrede han tværs over USA. Han ville gennemføre strækningen New York-San Fransisco på 100 dage. Det blev en barsk omgang for ham. den bil, der skulle følge ham brød sammen. Store dele af turen måtte han følge jernbanesporene, og han måtte igennem hedebølger og angreb af myg. Men han klarede det. Til hans ærgelse måtte han bruge 105 dage, og ikke 100, som han havde planlagt. Så det måtte gøres om. Året efter gik han ruten igen, og denne gang lykkedes det ham. Han brugte 87 dage, og blev modtaget af en menneskeskare på ca en halv million. 87 Dage Det store Amerikanske Løb fra Los Angeles til New York brugte 84 dage.

Det blev hans sidste store bedrift. Han døde i en alder af 90

Daniel O’Leary

o'leary

Daniel O’Leary var også en af de helt store 6 dages helte. han var født i Irland, men rejste til USA som 19 årig. Han turnerede rundt i bl.a Frankrig, Canada  England og andre lande, hvor han vandt alle de konkurrencer han deltog i Han er mest kendt for sine opgør mod amerikaneren Weston, som han besejrede i 2 mand mod mand dyster. Først i Chicago og siden i London. Det var begivenheder, der tiltrak tusindvis af tilskuere. I den første nåede han 503.3 Miles,og slog Weston med ca 50 Miles. I 1876 og 77 turnerede i rundt i England, hvor de dystede mod andre vandrerer på kortere distancer, før deres andet opgør, som foregik i London med 70000 tilskuere.  Han blev den første vinder af “Astley’s Belt” det uofficielle VM for 6 dages løbere. Han satte ny VR med 520.25 Miles. Året efter i 1878 genvandt han titlen. Men året efter kom han til kort i kampen mod den nye store stjerne Charles Rowell

Efter 6 dages feberen havde raset ud, deltog han i nogle soloprojekter. I 1902 vandrede han fra boston til Albany 187 miles på 45 timer. I 1904 vandrede han fra New York til Toronto 535 miles på 9 dage. I 1907 i en alder af 61 gentog han barcley’s bedrift med at vandre 1000 Miles på 1000 dage. Hvert år på sin fødselsdag gik han 100 Miles på under 24 timer, noget han fortsatte med indtil han blev 75

Det siges at gennem sin karriere vandrede/løb over 300000 Miles, hvoraf ca 125000 af dem var i konkurrence

Kilder:

King of the Peds

Old Times Walk and Run

History of the 6 Days Run

 

Charles Rowell

Charles Rowell er mest kendt for 2 gange at ha’ vundet “The Astley’s Belt” Det uofficielle verdensmesterskab i 6 Dages løb.

Han vandt den første i 1879 ved at slå storfavoritten Daniel O’Leary som havde vundet trofæet de 2 første gange den blev afholdt. Han vandt et af de hidtil største pengepræmier i sportshistorien ved at indkassere over 20000 Dolars for sejren. Han nåede 500 Miles i konkurrencen, og var nu lige så anerkendt som de 2 der tidligere havde brudt 500 Miles grænsen, Weston og O’Leary. Ved det næste “The Astley’s Belt”, blev han tidligt skadet i løbet, og  måtte fra sidelinien se, at Weston gjorde comeback og sejrede i ny verdensrekord med 550 Miles. Tods store problemer blev han også vinder af det næste “The Astley’s Belt” Han lagde som sædvanlig hårdt ud, men på 5. dagen fik han et ildebefindende og var i pit i ca 12 timer. Han blev truet bagfra af  amerikaneren Merrit, men Rowell klarede sig igennem ved at gå hele det siidste døgn. Han nåede trods sit pitstop 530 Miles mod Merrits 515. Han nåede endnu et legendarisk løb. I 1882 deltog han i et 6 dages løb i Madison Square garden Han lagde hårdt ud, og startede med at sætte VR på 100 Miles med 13:26.På 24 timer nåede han 241 km, hvilket også var VR og fik en notering efter 48 timer på 415 km. Der er kun 12-15, der gennem tiderne har løbet længere Han nåede 300 Miles på 58:17:06, hvilket stadig er Verdensrekord. Under en pause menes det at han kom til at drikke noget eddike, og han måtte udgå af løbet. Man kan kun gisne om hvor langt han ville være kommet

Hans tid var ved at udrinde. Han tabte en duel til den senere erdensrekordindeholder  Pat Fitzgerald, og dermed var Rowell’s ære forbi

Han var nok den sportsmand der tjente flest penge i sin karriere. Ikke kun blandt løbere, men han var datidens højest betalte sportsstjerne Han døde i august 1909

Frank Hart

Frank Hart hed oprindeligt Fred Hichborn, men ændrede det til Frank Hart, da han blev en proffesionel  6 dags løber. Han var født i Haiti i 1858, men immigrerede til USA i 1870’erne  Da 6 dages feberen rasede blev han grebet af det, og deltog i nogle lokale konkurrencer. Den tidligere stjerne Daniel O’Leary fik øje på ham, og blev hans manager I 1870 vandt han “The Rose Belt” i Madoson square Garden med amerikansk rekord 570 Miles, og i 1880 vandt han det mest prestigefulde løb “Astley’s Belt” med ny verdensrekor 565 Miles. For dette fik han 17000 Dollars et dengang helt ufatteligt beløb . Efter sin 6 dages karriere blev han proffesionel baseballspiller, Han døde i 1908

 

Hart_Frank

Frank Hart med “Astley’s belt, som han vandt i 1880

Kilde

Black Park org

 

 

George Littlewood

George Littlewood blev den sidste af de store “Pedestrians”. Han har stadigvæk verdensrekorden i at GÅ 6 dage, den lyder på 531 Miles. Han er fra England, født i Sheffield. Han begyndte at deltage i konkurrencer i 1879 hovedsagligt i 72 timers konkurrencer. I 1880 deltog han i “Astley’s Belt”, men blev kun nr 10 med 480 Miles. I 1882 satte han den stadigt bestående VR i at GÅ 6 dage  med 531 Miles. Han havde sine store år i 1887-88, hvor han i 1887 løb 469 Miles. Året efter løb han først 611 Miles, og senere på året legendariske  623 Miles 1003 km. En verdensrekord der stod i ikke mindre end 96 år

Kilder:

History of the 6 Days Run

Old Times Walk and Run