Sommertur

Som led i min træning til Søndersø Rundt 2003, ville jeg løbe/gå en lang tur.
jeg besluttede mig for at ville løbe rundt om en del af Limfjorden. Til Vildsund over Mors, og tilbage igen
Jeg tog afsted først på formiddagen ved 9 tiden, og løb mod Vadum. Jeg havde besluttet mig for at løbe ca 5 km også gå 5 kilometer
Vejret var usandsynlig godt. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og ikke en vind rørte sig. Det var næsten for varmt til at løbe
I Vadum købte jeg vædske, Cola som sædvanlig. Det var en af de første gange jeg løb med rygsæk, og den føltes ret tung. Jeg havde i forvejen forsynet mig med bananer og æbler
Efter Vadum drejede jeg af mod Gjøl. Turen gik nu i et meget fladt, og et noget ensformigt, men alligevel smukt landskab. Der var ingen træer til at give skygge. Vegetationen var hovedsaglivt siv og dumhammer, eller hvad de hedder. Det er et fredet område, så der var ikke mange marker med korn. Viberne fløj på det nærmeste om ørerne på mig
Allerede før Gjøl var jeg ved at være træt. Jeg fik ikke løbet så hurtigt som jeg ønskede det. Temperaturen var over 30 grader. Jeg gik mere end jeg løb. Colaen var blevet lunken, og smagte mig ikke rigtig. Jeg spiste et par bananer, så blev rygsækken også lettere
Jeg kom igennem Gjøl, løb over dæmningen og kom til Østerby, hvor jeg købte lidt energidrik, hos den lokale købmand, og ved en gammelmølle i udkanten af byen spiste jeg en banan eller 2 og lidt chokolade Kom forbi en Herregård. Kokkedal, som jeg engang besøgte sammen med en kammerat, der havde gået på efterskole der, hvor vi cyklede dertil
Man kan se mange kilometer frem i det flade landskab, og i det fjerne anede jeg omridset af Aggersundbroen, der forbinder Thy med Himmerland
Det var den bro en af mine kammerater sprang ud fra, da han ikke længere kunne tage denne verdens smerte. Som et uforurettet barn sprang han fra broen, og druknede
Langsomt jeg syntes uendeligt langsomt nærmede jeg mig broen, mens jeg tænkte på min kammerat, der havde sprunget ud fra broen. Jeg havde spillet uendeligt meget skak med ham, et spil jeg  aldrig rigtigt har spillet senere. Vi havde også røget, meget hash sammen. Tit dukker han op i mine drømme, hvor han engang imellem siger, at han snød Døden. At han slet ikke sprang i Fjorden, men fingrerede sin dødsfald. Han ville være typen, der kunne gøre det, men jeg ved at han er død
Jeg var ved at løbe tør for vædske, og måtte spare på det jeg havde, men vidste jeg på et tidspunkt ville komme til en kirke, hvor jeg kunne få fyldt flaskerne op. Jeg var kommet forbi den lille by Attrup. Jeg mindedes at jeg engang havde cyklet denne tur for at deltage i Kanalløbet i Løgstør. Jeg kom op til en stærkt trafikeret hovedvej, og fik fyldt flaskerne op ved en kirke. Jeg skulle mod Thisted, men gik en omvej til Aggersund, for jeg var blevet sulten, og ville proviantere, så jeg var sikker på ikke at løbe tør for mad og vædske om natten i det store Ingenting eller In the Middle om Nowhere, som det hedder på nydansk
Jeg passerede broen, og vandet var fyldt med gopler, lige efter broen var der et lille Cafeteria, hvor jeg fik en risret
Hos købmanden købte jeg Cola og chokolade, og jeg fortsatte mod Thisted
Maden havde givet mig mere energi, og jeg begyndte at løbe igen.
Jeg nærmede mig hovedvejen, jeg var kommet igennem nogen småbyer, Aggerborg, Ullerup og Gøttrup. Jeg måtte gøre holdt, da et par store hunde stod i vejen for mig, og jeg måtte få dem jaget hjem, hvilket de ikke var så meget for
Det var en vidunderlig aften, varmen var aftagende, og jeg følte en behagelig træthed
Jeg kom op til hovedvejen, og fortsatte i let jogging. Efter nogle kilometer gik vejen helt ned til Limfjorden, ved Løgstør Bredning som det hedder. Der var ingen cykelsti, men i rabatten var der et gammelt nedlagt jernbanespor, som jeg fulgte, da vejen var ret trafikeret
Mørket begyndte at tage på, og jeg så en vidunderlig solnedgang, efter jeg havde passeret Tømmerby Fjord. Benene var efterhånden blevet trætte, og nu gik jeg mere end jeg løb
Disen drev ind fra havet, og det blev lidt småkoldt. Det var en af disse herlige sommernætter, hvor det ikke bliver helt mørkt. Jeg kom forbi et hus, hvor der blev festet, og nogle øjensynligt fulde pigebørn råbte efter mig, men jeg ignoredede dem
Jeg spiste nogle bananer, lidt chokolade, og drak noget Cola og vand
Jeg nåede Thisted midt på natten et godt stykke før solopgang
Jeg fandt en bænk, satte mig, og skiftede strømper. Jeg blev siddende en halv til en hel time, og fortsatte så mod Vildsundbroen, ad en cykelsti gennem Skjoldborg. Kort før jeg nåede Vildsundbroen stod Solen op
Jeg må have været mere træt, end jeg anede, for det så ud til at den stod op i Vest, hvilket er en umulighed.
Jeg gik over Vildsundbroen, og havde stadig den fornemmelse, at Solen stod det forkerte sted på himlen, da jeg havde den i ryggen. Spillede Solguden Ra mig et puds, eller var jeg bare overtræt. Jeg gik mod Mors. Engang for mange år siden havde jeg cyklet denne vej, bare i modsat retning.
Dengang syntes jeg bare at vejen havde ført til Thisted, hvor der var en bro. Ind imellem har jeg den fornemmelse, at jeg lever i en parallelverden, hvor ikke alt er som på Jorden, små detaljer der afviger. Tidsforskydninger, som jeg plejer at kalde det. jeg husker flere tilfælder: 10000 m i Tokyo, som jeg så sammen med min far, selvom han døde før Olympiaden. Mange år senere i 1977 husker jeg at jeg så julekalenderen, der foregik i et hul i Jorden. Jeg husker det tydeligt, for jeg boede på et lille værelse i Holstebro, og så den sammen med nogle kammerater. I virkeligheden blev den sendt i 1980 som jeg husker fordi da boede jeg i et faldefærdigt hus ved Struer Jeg så finalen i All England i 1981. Jeg så den først i maj måned, men i virkeligheden blev den spillet i slutningen af marts
Jeg drejede af mod færgelejet Feggersund, hvortil der var ca 20 kilometer Det var også i et af de landskaber, hvor man ikke synes man kommer ud af flækken, hvilket selvfølgelig skyldes, at man er træt, og ikke har fået noget søvn
Jeg fyldte vand på flaskerne og fortsatte. De 20 km føltes uendelig lange. Det var allerede meget varmt, og ved en rasteplads, skiftede jeg endnu engang strømper, og opdagede jeg var ved at få en vabel, som jeg dog ikke gjorde noget ved. Ved Feggersund er der et par klinter, der kan ses milevidt, hvilket gør, at man synes man ingen vejne kommer. Jeg var også ved at løbe tør for vædske, men heldigvis var der ikke langt igen
Jeg tog ind på kroen ved færgelejet, og fik en herregårdsbøf, og vidunderlige kolde Colaer. Jeg fik sat Compeed på vablerne, og følte mig helt ovenpå igen. Kom med færgen over, og til min overraskelse kunne jeg begynde at løbe igen. Jeg fik igen provianteret i Arntoft, og nåede op på hovedvejen, hvor jeg havde gået dagen før, selvom det føltes at det var længere tid siden. Jeg måtte igen begynde at gå, da benene igen blev trætte
Igen kunne jeg skimte Aggersundbroen i det fjerne. Jeg fik tilbudt et lift,som jeg afslog, og fortsatte samme vej tilbage som jeg kom fra
Nåede Aggersund. Fik endnu engang en risret, og en lokalkendt foreslog jeg kunne tage en genvej til Nibe, ved at følge en markvej. Jeg fulgte hans råd, hvilket jeg aldrig skulle have gjort. Jeg gik flere kilometer ud af vejen, der blev mere og mere ufremkommelig, og blev angrebet af hestebremser, der stak mig til blods. Jeg vendte om, og fortsatte af landevej mod Aars. Drejede en vej for tidligt, og måtte ud på en omvej til jeg nåede Brøndum. Kunne løbe lidt igen, dog ikke mange kilometer. Der var en busholdeplads, men modstod fristelsen og fortsatte. Det meste af dagen var ved at være gået, og det var allerede først på aftenen. Mødte en landmand, der var ude at passe kreaturerne, og få dem drevet i stalden. Han fortalte han selv engang var vandret sammen med andre til Aalborg.
Jeg fortsatte. Nu var det ikke kun benene der var trætte. Han var træt helt ind til rygmarven, og min gang blev let slingrende. Dog ikke så grelt som den schwizizke marathonløb under OL Los Angeles 1984. Jeg måtte ned at ligge. Fandt et sted, og smed mig, for at slappe lidt af og komme til kræfter igen.Lå og så op på stjernehimlen en halv times tid, og syntes frisk igen. Gik et par kilometer, og blev stoppet af politiet, der ville vide, hvad jeg gik og lavede i natten. Gav dem mit cprnr og fik lov at fortsætte. Lidt efter de var kørt begyndte jeg at få dejavu. I det fjerne hørte jeg musik, som jeg ikke kunne bestemme hvor kom fra. Der var Nibefestival, så musikken måtte jo komme derfra. I det fjerne så jeg fjorden, og en båd med lys komme sejlende forbi. Selv mens jeg sidder og skriver dette får jeg gåsehud. Det var som havde jeg oplevet det før. Jeg kunne ikke lokalisere, hvor jeg havde haft oplevelsen før. På en rasteplads spiste jeg en appelsin og lidt chokolade, stadig med samme fornemmelse, at jeg havde oplevet det før. Jeg kunne heller ikke lokalisere musikken. Det lød som Grateful Dead, men hvor kom det fra
Gik flere kilometer langs fjorden, før jeg nåede Nibe. Det var begyndt at blive rigtig lyst, og på cykelstien lå en fulderik og sovede rusen ud
Jeg kom forbi festivalpladsen, der var helt tom, Jeg kunne stadigvæk fornemme musik i mit hoved, selvom det ikke var så kraftigt som før, og dejavue fornemmelsen var næsten forsvundet
Solen stod op, og jeg fik nye kræfter. 5 kilometer uden for byen starter motortrafikvejen, og jeg måtte forlade cykelstien, og kom gennem Frejlev førend jeg nåede Skalborg. Jeg havde aldrig været så træt i mine ben. Det gjorde så ondt i dem, at jeg måtte beherske mig for ikke at skrige smerten ud. Det var en lang vej fra Skalborg til Aalborg selvom der kun er 5 km. Nåede Kilden i Aalborg, hvor jeg endnu engang skiftede strømper og plaster,og fødderne føltes som luftpudebåde. Gik ind på jernbanerestauranten og fik morgencomplete. Jeg lod mig friste, og tog bussen til Sulsted. Det var for uoverskueligt at gå dertil selvom jeg havde gået vejen utallige gange
Havde besvær med at komme op af trinene til bussen, og chaufføren spurgte om jeg altid løb
Ankom til Sulsted. Fik en gang smørrebrød, også på hovedet i seng
Det var en god tur, selvom jeg måtte gå langt mere end forventet, en rigtig god gang træning
Måneden efter løb jeg 177 km i Søndersø. Senere på måneden løb jeg igen noget af ruten. Dvs til Aggersund, til Aalborg og hjem. Da løb jeg hele vejen uden nogen stop for andet end at indtage væske og føde
Jeg måtte dog gå, rettere sagt humpe de sidste par kilometer hjem, da jeg pludselige fik en vabel
Den tur foregik også i stegende hede.
Samme tur gennem samme landskab, bare denne gang i løb hele vejen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *