Skanderborg Ultra

I dag starter Skanderborg Ultra 48 timers løb. Det er et stærkt felt, hvor nogle af vores gode ultraløbere vil forsøge at kvalificere sig til Multidags landsholdet. For at kvalificere sig til det, kræves det, at mændene løber 300 km og kvinderne 260 km. Af deltagerne kan man nævne Michael Clausen, der var med ved VM sidste år i 48 timers løb, og som for nogle måneder siden deltog i 6 dages løbet i Aabybro. Bjørn Brøchner-Søby Jensen, Lars Mose og Jacob Linde, samt den herboende græker Psaradakis har alle muligheder for at komme over de 300 km. de skal dog strenge sig an, hvis de skal vinde løbet, da svenske Halakic der har en PR på 261 km på 24 timer er med i løbet. Han var også med sidste år, men udgik efter 239 km under de meget vanskelige vejrforhold
https://my.raceresult.com/267272/live

I morgen starter 24 timers løbet, og her vil Peter Lund Torjussen helt sikkert satse på at kvalificere sig til 24 timers landsholdet, hvilket kræver, at han løber op til sit bedste 223 km, hvilket også er kvalifikationskravet. Det bliver spændende at se om Morten Thyge løber et godt 24 timers løb. Han har vundet Morsø 100 Miles i 2022 med 14:41 og har en PR på 8:10 i 100 km’s løb

Dette indlæg blev udgivet i Multidays Run, Nyheder Ultra Marathon og tagget , . Bogmærk permalinket.