Resultat Sparthatlon 2021

Det blev til hjemmebanesejr i årets udgave af Sparthatlon. Den ret upåagtede Fotis Zisimopoulos blev vinder i tiden 21.57. Han har tidligere kun vundet 2 lokale løb i Grækenland, og har ingen noteringer på hverken 100 Miles eller 24 timer. Men sejren var ingen tilfældighed. Han tog føringen tidligt i løbet, og dem der var efter ham var verdensklasseløbere, der har løbet langt i 24 timers løb. Nr 2 og 3 var fra Tjekkiet. Det var Radek Brunner og Milan Sumny, mens spanieren Ivan Lopez Penalba blev nr 4.
Det var faktisk en helt unik præstation. Af alle de verdensklasseløbere, der har vundet Spartathlon, er det kun legenden Yannis Kouros, der har løbet hurtigere. Kouros er noteret for de 4 bedste tider, så de 21.57 er det femtehurtigste Spartathlon er blevet løbet på
Bedste kvinde blev østrigeren Diana Dzaviza. De sidste 2 års vinder Szuzsanna Maraz blev nr 2, mens finnen Noora Hokala blev 3’er
2 af de 5 danskere fuldførte. Peter Lund Torjussen blev nr 39, mens Rasmus Rasmussen blev nr 51.
Stine Rex’s forhåbninger om sejr, eller i hvert fald en podieplacering blev ikke tli noget. Hun havde ikke dagen, kom aldrig rigtig ind i løbet og udgik efter ca 105 km

http://www.spartathlon.gr/en/live-data-en.html

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder Ultra Marathon og tagget , . Bogmærk permalinket.