Mors 100 Miles 2009
Jeg havde tilmeldt mig Mors 100 Miles før jeg havde besluttet mig for Göteborg 6 Dages, og jeg stillede udelukkende op fordi jeg var tilmeldt
Jeg vidste udmærket, at der skulle mirakler til, hvis jeg skulle løbe en topplacering hjem
Med 3 ungarske topløbere og 2 danske Ultra Ole og Frederik Lassen, skulle jeg satse på at de havde en off day. specielt når jeg ikke havde forberedt mig på dette løb. Det var en helt forkert indstilling at gå ind til løbet på. Hverken Ole eller Frederik havde på det tidspunkt løbet længere end mig på 24 timer. Jeg havde tidligere på året løbet de 100 Miles på lidt under 16 timer som mellemtid i et 24 timersløb, og selv den bedste ungarer havde jeg slået i Bergamo, hvor ingen af os havde dagen. Jeg havde set mig blind på deres 100 km’s tider.
Da starten gik glemte jeg mine intentioner om skiftevis gå og løbe
Jeg løb sammen med Frederik Lassen det første stykke. Så efter 2. eller 3. vædskedepot, kom han lidt foran
Så lykkedes det mig, ikke overraskende at løbe forkert. Kom vel ca 1 km førend jeg vendte om, løb tilbage ad samme vej som jeg var kommet, og så, at jeg havde overset et skilt
Da vidste jeg, at i det selskab var jeg reduceret til statist
Jeg tog det roligt. Efter ca 40 km kom vi ned til fjorden, og fulgte den ca 5 km før vi vendte
Jeg havde engang gået denne vej i 2003, hvor jeg gik med udrustning, havde vandret et helt døgn uden hvile, og var godt træt
Dengang satte jeg mig ind på færgekroen, og fik et måltid mad, hvilket der desværre ikke var tid til her
Fulgtes et par kilometer med Kitt Andersen, før hun begyndte at gå, hvlket jeg også skulle ha’ gjort
Jeg følte mig rimelig frisk, men de hårde bakker hev langsomt kræfterne ud af mig Jeg begyndte mærkbart at tabe tempo, og godt og vel halvvejs følte jeg mig helt færdig
Jeg overvejede om jeg skulle Pine og Plage mig selv yderligere. Undskyldninger var mange:
Jeg havde glemt at få min pandelampe og overtøj bragt ud til depot. De lå i min sportstaske nede på Vandrehjemmet, hvor de ikke gjorde megen nytte. Og da jeg plejer at løbe forkert, selv ved dagslys, turde jeg ikke tænke på hvordan det ville gå i mørket
Jeg frøs, og med et blev jeg hundesulten. En sult der føltes langt ind i sjælen. Jeg tænkte på mad, mad og atter mad. Grillmad, Burgere eller andet der kunne spises. Jeg besluttede mig for at stå af, ved næste depot, og gik i langsomt fart derhen
Det er altid træls at forlade et løb ad bagdøren<
Nåede 90 km depotet, sagde jeg ikke ville fortsætte. De havde en madras, hvor jeg lagde mig. Kom under et varmt tæppe, fik noget the, og en gang massage. Havde bare lyst til at blive liggende. Blev kørt ind til målområdet, hvor jeg fik noget at spise, kom i en varm seng, og snart sov jeg
Stod op om morgenen, så nogen bl.a brødrene Poul og John Christensen komme i mål. Fik rundstykker og masser af, te hvorefter jeg gik ned på stationen for at ta’ bussen hjem
Flere løbere kom forbi det sidste stykke op mod mål bl.a Aage Klovn og Per Hjort
Steg ind i bussen. Sæsonen var forbi, med et løb jeg ikke sku’ ha’ deltaget, men fik i det mindste 90 km træning ud af det, og en løbsoplevelse. Et godt arrangeret løb af en ambitiøs klub
I 2012 forsøgte jeg mig igen på Mors. Også denne gang måtte jeg udgå. Da løb jeg med hovedet under armen. Også der glemte jeg alt om min taktik, da først startskuddet lød. Jeg lagde knaldhårdt ud, og Ultra Ole og Sukil Fernando fulgtes med mig. Jeg holdt kun farten i ca 35-40 km førend jeg måtte slippe. Så regnede jeg med at kunne følge hende, der lå lidt efter. Det kunne jeg slet ikke. Det var svenske Annikka Nilrud, der fik sit gennembrud i det løb og blev nr 2. Jeg blev overhalet af flere, og så valgte jeg at udgå allerede efter 45-50 km. Tempoet havde sandsynligt også været for hårdt for Ultra Ole og Sukil, der også begge to udgik.

No views yet