Løbsberetninger

Her har jeg samlet nogle beretningerog erindringer fra mine løb, både konkurrence og træning.
Det drejer sig om en periode fra 1973, hvor jeg debuterede i et 20 km’s løb i Skive til mit foreløbig sidste Great Dane Backyard i 2020
Der har været opture og nedture. Successer og fiaskoer
Jeg måtte tidligt erkende, at jeg aldrig ville kunne nå helt til tops, måske fordi jeg sløsede talentet væk i min ungdom, eller måske det helt store talent aldrig har været til stede. Men mindre kunne også gøre det.
Jeg blev en habil langdistanceløber, der for det meste kunne knibe mig i top 10 ved de fleste større Motionskonkurrencer. Nogle gange kunne jeg løbe ind i en podieplacering, hovedsagligt fordi de bedste ikke stillede til start.
Ved Veteranmesterskaberne havnede jeg for det meste lige udenfor medalrækken, men har dog også fået medaljer
Når jeg stillede til start, var jeg klar over at overfor nogle løbere var det dagsformen, der afgjorde, hvem der blev bedst placeret. Så var der nogle, der for det meste lige var en tand bedre, men hvis de havde en dårlig dag, mens man selv løbede op til sit bedste havde en mulighed for at slå. Også var der dem, som skulle have en meget dårlig dag, for at man kunne slå dem. Der var selvfølgelig også dem, som man ikke måtte tabe til, og gjorde man det havde man haft en rigtig offday.
Ved ;Mesterskaber var man næsten sikker på, at Leif Aslak og Peter Emtekær, ville være at finde på de øverste medaljetrin. Aslak var umulig at slå, men jeg har dog besejret Emtekær et par gange. Min klubkammerat Tommy Feldbæk plejede så at snuppe 3. pladsen. Han er en af dem, der altid slog mig, både ved Mesterskaber og lokale motionsløb og selvfølgelig til Klubmesterskaber. Jeg er lidt ældre end ham, så det var ikke altid, at vi løb i samme aldersklasse. Så var der også et par Viborg løbere. Indtil Søren Rasmussen blev rigtig god, og var flere klasser bedre end os andre, var han til at tale med, men var stadig et minut eller 2 hurtigere end mig. Ole K Nielsen var også meget stærk, men også ham har jeg slået. 2 andre som jeg har dystet mod var Erlandsen og John Johansen, som jeg var jævnbyrdig med. Så var der klubkammeraterne Claus Brøndum, som jeg oftest kunne besejre på distancer op til 1/2 marathon, men skulle ikke løbe meget under standard før han slog mig. I marathonløb har han besejret mig 6 gange ud af de 7, hvor vi mødtes (og hver jeg gennemførte)
Dan Traberg min træningspartner plejede jeg at slå, han havde haft sine bedste løb, før jeg mødte ham. Torsten V Jensen var 1500 m løber, men plejde i slutningen af sæsonen at løbe 10 og 20 km. Ham har jeg også slået et par gange. Han kunne slet ikke forstå, at jeg lige så hurtig som ham i en spurt. Han plejede at løbe på omkring 4.00 på en 1500 m Endelig var der Bent Just. han løb aldrig mesterskaber. Ved løb, hvor jeg håbede ar vinde min aldersgruppe svandt håbet hurtigt, når jeg så, at han var til start. Ham har jeg heller aldrig besejret. Der var 2 Hjørringløbere Lars Hansen og Leif Christensen, som jeg også havde mange dyster med. Jeg skulle have en god dag, for at slå Lars Hansen. Har selvfølgelig mødt mange andre, der befandt sig på mit niveau, men det er dem jeg husker bedst.
Jeg var lige ved at glemme tvillingerne Ib og Bo Hansen, som jeg har trænet en del sammen med og var sammen med i Tyskland. De var lige en tand bedre end mig. Bo overraskede og løb et marathon lidt under 2:30. Et par uger før han gjorde det ringede han til mig, og spurgte om jeg ikke kom ud i skoven og løb sammen med ham. Han skulle have det sidste hårde træning inden løbet. Jeg løb derud. Jeg hamrede bare afsted i godt 2 timer med ham og broderen på slæb, så vi alle var totalt færdige. Som sædvanlig havde jeg ikke taget højde for, at jeg skulle hjem igen ca 5 km. Jeg kunne knapt slæbe mig afsted.
En anden gang ude i klubben hamrede vi bare afsted. Vi havde i weekenden deltaget i et løb i Viborg, hvor vi havde haft en kollektiv nedtur. Der er 2 ruter en lang på 20 km og en kort på 12. Vi havde besluttet at løbe de 12. Da nærmede os stedet, hvor vi skulle dreje, spurgte jeg for sjov, om ikke vi skulle løbe den lange. Blev meget overrasket, da de sagde Ja. Så fangede bordet, og vi fortsatte vor hårde tempo. Jeg løb på 1.10.45, havde hægtet dem af ved et lyskryds, hvor jeg ignorerede det røde lys. Det var hurtigere end jeg nogensinde har løbet i konkurrence
Har man en off dag i et 10 km eller 1/2 marathon taber man 1 og på 1/2 marathon et par minutter, og man synes at man har haft et forfærdeligt løb. På de distancer er det at tabe med 1 og et par minutter en mindre evighed. Der er kæmpeforskel på at løbe f.eks 34 eller 35 minutter på en 10 kilometer.
Har man en off dag i Ultraløb er det en mindre katastofe. Her nøjes man ikke med at tabe et par minutter det skulle da være pr kilometer.
Som ultraløber hørte jeg til eliten i Danmark i en årrække.. Jeg blev Dansk Mester i 24 timersløb i 2008 og vandt bronze i 2013. Jeg vandt Aarhus Indoor i 2009 og Holte i 2011. Jeg blev nr 3 i et 6 dagesløb i Göteborg og nr 2 og 3 i 48 timersløb på Bornholm
Jeg har mødt de bedste ultraløbere herhjemme. Da jeg startede i 2002, var de bedste ultraløber Alex Henriksen, Jan Michael Andersen, Lars Christoffersen og Jesper Olsen. Lars Christoffersen har jeg mødt mange gange, og trukket det korteste strå, bortset fra en gang. Senere kom Brian Larsen, Vagn Kirkelund, Chr Friman og Leon Hansen til. Endnu senere kom Frederik Lassen, Ole Karlsen og Rene Koch Larsen til Omkring 2013-14 fik vores nuværende landsholdsløbere deres gennembrud med Kim Hansen, Bruno Batsberg og Kim Klitgaard. Henrik Westerlin har jeg aldrig mødt. Jeg har selvfølgelig også mødt de bedste kvinder. Det er sådan i Ultraløb, at kvinderne tit vinder de åbne løb. Det er en af de sportsgrene, hvor mænd og kvinder er mest jævnbyrdige. Mit første Ultraløb i Viborg blev vundet af Helle Mortensen, som var på landsholdet, da jeg debuterede som ultraløber. Har løbet med/mod Mette Pilegaard og min klubkammerat Anne Marie Rossen. Andre på den tid var May-Britt Hansen, som også løb 6 dagesløb i Göteborg og Karen Marie Brøgger. Har aldrig løbet mod de senere Anne Marie Geisler Andersen, og kun en enkelt gang mod Stine Rex.
Jeg har løbet 24 24 timersløb 2 48 timersløb og et enkelt 6 dages og 100 km løb. Mine bedste præstationer, var da jeg vandt DM i 2008 med 223 km Aarhus Indoor 2009 216 km Göttborg 6 dages løb, hvor jeg løb 721 km og Grenaa Ultrafestival hvor jeg løb 205 km.
Jeg har et forfærdeligt bundniveau, hvor jeg tidligt holder op med at løbe fordi jeg får maveproblemer, ligesom når jeg ikke kan nå det mindstemål jeg har sat mig før løbet plejer at holde op. Jeg har dog fuldført mange løb, hvor jeg har haft maveproblemer, f.eks brækkede jeg mig et par gange i timen de sidste 12 timer i Granaa

1973

1983-88

1988-2002

2002-2013

2014-2021

Leningrad 1990

DM Bornholm 2008

Aarhus Indoor 2009

Grenaa Ultrafestival

Göteborg 6 Dages løb 2009

VM Bergamo 2009

Bornholm 48 Timersløb 2012

Bornholm 48 Timersløb 2014

Viborg 24 Timer 2007

Holte  24 timer 2007-11

Mors 100 Miles 2009 og 2012

Sommertur

Pinsetur

Efterårstur 2006

Forårstur 2007