Tiderne var ved at være forbi for de store 6-dages løb. Men et nyt løb så dagens lys. The Great American Footrace, blev afhodt i 1928. Løbet blev arrangeret af en farverig CC.Pyle
Starten gik i Los Angeles og sluttede i New York, der blev tilbagelagt 3423,5 Miles (5509 km). 199 løbere stillede til start. Blandt de startende var den olympiske sølvmedalje vinder fra 1920 Jurij Lossman , og finnen Willey Kohlemeinen, som havde et væld af gode resultater, og hvis bror Hannes Kohlemeinen vandt olympisk guld i 1920. Kohlemeinen nåede ikke til New York, mens Lossman sluttede tredjesids. Den danske immigrant Karl L Larsen var også blandt de startende. Han havde gjort sig bemærket med gode placeringer i hjemlandet, før han drog over Atlanten, han sluttede som nr 32 i løbet, og var altså en af de 55 der nåede målet i New York. Der var gode præmiepenge at hente idet der til vinderen var 25000 Dollars, hvilket tiltrak mange lykkeriddere. Vinderen indianeren Andy Paines famile lånte de 125 dollars, som det kostede for at deltage i løbet. Mange af løberne havde en drøm om at vinde løbet, og dermed løbe sig ud af fattigdommen. En årsløn for en hårdt arbejde mand var ca 2000 Dollars. De fleste, der stillede op havde ingen speciel erfaring indenfor ultramarathon, men med mod og mandshjerte tog de mod udfordringen om at løbe ca 60 km om dagen.
De måtte gennemgå store strabadser. Ørkenvarme, snestorme, dårlige veje og mangel på mad og vand. Der var kun præmiepenge til de 10 første, så de øvrige gennemførte måtte tage til takke med og finde tilfredsstilelse i at ha¨gennemført. Ikke mange af nutidens løbere ville være tilfredse med den provatering, der blev tildelt undervejs. Maden bestod af 2 skiver brød med marmelade, en kop mælk eller kaffe og en lille appelsin. Mange udgik på grund af sult, for det var næsten umuligt at gennemføre med den madration, der blev uddelt af løbsledelsen. De løb gennem ørkener, hvor der var op til 15 miles mellem vandepoterne. Overnatningen forgik i telte, hvor der var kamp om at få en dyne eller pude. Det var heller ikke til at få nattero, for der blev larmet fra karavannen, det omrejsende cirkus der fulgte med løbet, og som optrådte i de byer de løb igennem. Mange af stjernerne som Kohlemainen var ude tidligt i løbet fordi de ikke kunne tage de barske forhold
Løbet startede den 4. marts 1928, og den første antages det, at der stod ca en halv million tilskuere langs vejen. Løbet fulgte hovedsagligt den senere legendariske Route 66, idet 2400 Miles blev løbet på den. Efter at ha forceret ørkener, bjerge mudrede veje og andre forhindringer, nåede karavanen 84 dage senere til New York. Her sluttede man løbet ved at man løb 200 gange rundt i Madison Square Garden. Et uforglemmeligt løb, der forlængst er blevet en legende var færdigt Vinderen Andrew Payne var bare 19 år. Det lykkedes ham at holde en gennemsnitshastighed på 9,6 km i timen. Det tog ham 573t04m34sek at gennemføre ruten ca 15t hurtigere end nr 2 John Salo. Der er rejst 2 statuer af Andrew Payne en ved route 66, og en ved det indianerreservat, hvor han var vokset op. Han blev som den første optaget i Oklahoma Long distance Running Hall of Fame i 1998
Statue af Andy Paine ved Route 66
Året efter blev løbet gentaget, hvor man denne gang startede i New York og sluttede i Los Angeles. Men løbet havde ikke samme opmærksomhed, og der var kun 77 startende. Vinderen blev John Salo, der var blevet nr 2 året før. man skulle så helt frem til 1992, hvor det igen blev løbet, men havde ikke bare tilnærmelsesvis samme interesse som i 1928, med bare 28 startende. Det blev afholdt indtil 1995, hvorefter det holdt pause indtil 2002. Der blev løbet igen i 2004 og 2011, men nu var deltagerantallet helt nede på 11-13 startende
Kilde
...