Danske medaljer ved VM

Det blev til 2 medaljer ved VM i 48 timers løb, hvor Stine Rex tog sølv med 405 km, mens Katja Lykke tog bronze med 403 km. Guldet gik til den tidligere verdensmester i 24 timers løb og verdensrekordholder i 48 timers løb Patrycja Bereznowska Det blev aldrig til den tætte duel mellem hende og danskerne, som mange af os havde drømt om. Dertil var hun for suveræn. Hun lagde sig relativt tidligt i i spidsen, for aldrig at slippe det. Gennem hele løbet øgede hun stille og roligt sit forspring og endte på 436,3 km, hvilket også er ny VR. Hun slog dermed Stine Rex’s VR ( der aldrig er blevet godkendt) med ca 800 m Danskernes medaljer var aldrig for alvor truet, da nr 4 Magalena Superson endte på 343 km, over 60 km bag danskerne. I 48 timers løb er det kun de 2 bedste der tæller, så her blev det til en sikker Guldmedalje. Den 3. danske deltager hos kvinderne Stine Kalsmose blev skadet tidligt i løbet.
Hos herrerne lå Søren Møller længe som nr 4 indtil han mod slutningen blev skadet.
Det blev alligevel til en top 10 placering idet Jacob Larni Nielsen blev nr 7 hos herrerne med 358 km, Søren Møller blev trods sin skade nr 11 med 345 km Heine Kærsgaard Laursen blev nr 12 med 344 km, også en klar forbedring af PR, mens Anders Laursen blev nr 15 med 336 km. Lars Mose blev nr 18 med 325 km. Altså hele 5 danskere i top 20. Det var for alles vedkommende pånær Søren Møller tale om personlige rekorder
Peter Torjussen, der også havde mulighed for at komme i top 20 måtte trække sig med en skade efter 222 km.
Steen Michelsen nåede 251 km, mens Klaus Pirker Jørgensen, der deltog i åben klasse nåede 208 km.
Belgieren Matthieu Bonne blev verdensmester og satte samtidig VR ved at løbe 485 km

Dette indlæg blev udgivet i 48 timers løb, Nyheder Ultra Marathon og tagget , , . Bogmærk permalinket.