Danmark nr 7 ved Backyard VM

De 2 resterende danskere ved VM David Stoltenberg og Søren Møller fortsatte og fortsatte time efter time, og nåede henholdsvis hele 65 og 66 omgange af 6,7 km. Det er en klækkelig forbedring både af deres personlige og Danmarksrekord, som Stoltenmberg var indehaver af. Dermed ligger danskerne på en 7.plads, og det vil være mærkeligt, hvis de ikke holder den placering. Dermed bliver de bedste Nordiske Nation. De lå længe og kæmpede med Sverige, men slog dem i sidste ende med 17 omgange. Danskerne nåede i alt 541 omgange.
Her hvor der er løbet 67 timer er der kun 5 Nationer, der fortsat har deltagere tilbage på banen. Det er USA, der fører suverænt, og fortsat har 5 tilbage i løbet. Australien Belgien og Japan har fortsat 3 deltagere tilbage, mens Mexico har 2 deltagere. Der er hård kamp om 2.pladsen hvor australierne har nået 721 omgange, mens Japan har nået 1 mindre. USA fører suverænt og har nået 823 omgange

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder Ultra Marathon og tagget , . Bogmærk permalinket.