Kategoriarkiv: Ultra Legender

Ernst Mensen

En af de tidligste og mest populære pionerer var nordmanden Ernst Mensen. Han blev født i den lille norske by Freshvik i året 1795., og hans døbenavn var Mons Monsen Øyri. Hans livsforløb gemmer sig i tåger, fordi ingen ringtig er klar over havd der er fakta, og hvad der er myte om denne omstridte person.
Hans far er en fattig landmænd, der dør samme år som Ernst Mensen bliver født, og familien får fattigdomsydelse
Som ung lærer han søfart i København, lærer at navigere, og kommer ud at sejle. Han går i land, og ernærer sig ved at løbe. Ligesom Captain Barcley indgår han væddemål om at løbe en vis distance under en vis tid.
I 1819 løb han et løb i England fra London til Portsmouth 72 Miles, som han vandt ved at løbe 9 timer. Derefter løb han et løb London til Liverpool en distance på 150 Miles som han vandt i tiden 32 timer.

Efter at ha’ tibragt nogen tid i London foretog han en rejse til Tyskland. Fra Hamborg løb han til Berlin. Der blev han et par dage før han fortsatte til sit bestemmelses sted godset Annenrode nær Dingelstädt.

Han optrådte som løber og var draget til Italien, hvor han løb i Rom og Napoli. Rejsen gik tilbage til Annenrode, og han deltog i flere løb i Schlewig. Derefter var han i Danmark, hvor han løb i Odense. Der løb han 14 km 2 gange på 47 og 44 min. Han fortsatte til København, hvor en stor folkemasse så ham løbe på Frederiksberg og på slotspladsen foran kongen. En indbringende tur, der indbragte ham 1500 rigsdaler. Han fortsatte sin færden og var talrige steder I Europa. han lod sig indrulle hos den den engelske flåde, og havnede i Alexandria. Derfra løb han til Cairo , og derfra til Jerusalem. Rejsen fortsatte over Damaskus til Konstantinobel, før han, hvorfra han fortsatte til Annenrode.

Vi er nu nået frem til en af hans store bedrifter. En tur fra Paris til Moskva, som man påstår han løb på 15 dage. Hvis han fulgte den korteste rute løb han med etgennemsnit på 178 km om dagen.

Hans næste store tur var fra München til Nauplia i Grækenland. Han bragte en depeche til den græske konge. Turen var 2700 km i ufremkommeligt terræn, men det hævdes at han fuldførte turen på 24 dage, hvilket vil sige, at han holdt et snit på ca 130 km om dagen.

Hans længste tur var fra Konstantinobel til Calcutta og retur som han fuldførte i 1836. Han var kurer for det britiske østindiske kompagni.. Hele turen var omkring 5200 miles,som han løb på 59 dage.

Han havde planer om at løbe i Afrika. han ville løbe fra Marokko i nord til Cape Horn, men krige satte en punktum for denne handling. Han drog i stedet rundt i Europa. Han blev ansat som kurer hos fyrst von Pückler, og fik som opgave at finde Nilens udspring. Han begav sig på vej fra Tyskland, kom igennem Konstantinopel, og fortsatte til Jerusalem og videre til Cairo. En dag satte han sig som altid gjorde under et træ, lagde en lommetørklade over ansigtet for at blunde et par timer, men denne gang for aldrig mere at vågne. Hans lig blev fundet af nogle turister, der begravede ham. Hans lig ligger nu under vandene, der oversvømmede hans grav, da Aswan dæmningen blev bygget.

Der rejser sig naturligvis spørgsmål om han virkelig gennemførte disse bedrifter, idet det været umuligt at verificere dem. Der findes ingen beretninger i aviserne om mnage af hans løb. Det gør det heller ikke mere sandfærdigt, at ham, der skrev hans biografi Gustav Rieck, har pyntet på hans opvækst. Han påstår han er søn af en engelsk kaptajn, og hans mor¨s aner kunne føres tilbage til Erik den Røde i lige linie, når han i virkligheden var søn af en fattig bonde, og familien måtte forsørges af det offentlige. Der går lidt Münchhausen i det, når der berettes om hans bedrifter. Han bliver overfaldet, indespærret frarøvet sine penge osv under sine ture.

Det lyder også usandsynligt, at han under turen fra Paris til Moskva kunne løbe godt 180 km om dagen, specielt når man tar¨vejenes farbarhed i betragtning, og han f.eks skulle svømme over floder. Også når man ta’r hans tidligere løb i betragtning. F.eks turen fra London til Liverpool 150 miles, som han løb på 32 timer.

Det kan være svært at skelne mellem mennesket Mensen og myten Mensen. Mellem fiktion og realitet. Hvem var denne mand. Han var en simpel mand, der foretrak det enkelte. han ville helst sove udendørs, han foretrak enkelt mad, som brød, og ingen kød. Under sine lange ture havde han kiks og marmelade med, og han levede hovedsagligt af det. Han sov næsten ikke under sine lange ture. Han tog nogle hvileperioder på 10-15 minutter tilbagelænet mod et træ, og med et lommetørklæde for ansigtet.

Nogle betragter ham som den største ultraløber gennem tiderne, mens andre mener han var en charlatan. Sandheden ligger sandsynligvis midt imellem.

Der er rejst en mindesten af ham i hans hjemby Fresvik, ligesom der hvert år løbes et marathonløb til minde om ham

Robert Barclay

Et af fortidens store navne er Robert Barcley eller bedre kendt som captain Barclay. Han ud af en adelig slægt og levede fra 1779-1854. Hans far var også en stor fodsports mand idet han havde vandret 810 km fra Uri til London på 10 dage.

Capatin Barclay gjorde sig kendt ved at indgå store væddemål om distanceer han skulle fuldføre indenfor en tidsramme, og som han vandt en formue ved. Engang havde han indgået et væddemål på 1000 Guinas om at gå 90 Miles på 21 t. Det lykkedes ikke for ham.Han fordoblede væddemålet, men heller ikke denne gang lykkedes det for ham. Han forhøjede til 5000, og denne gang lykkedes det ham at gå strækningen på 20 t. (ca 7.2 km i t).

I sin første konkurrence i 1796 gik han 110 Miles på 19.t22 min.Senere på året deltog han i en anden konkurrence hvor han gik 90 Miles på 19 t. I 1802 gik han 64 miles på 10 timer.

I 1808 gik han atter 110 miles, de fleste på dårlige veje på godt 19 timer

Hans bedst kendt og unikke bedrift udførte han i 1809. Han gik 1000 Miles på 1000 Timer. det lyder umiddelbart måske ikke af så meget, men han fuldførte en mile pr time. Altså hver time i døgnet gennem de 42 dage fuldførte han en mile, dvs at hvis det i gennemsnit tar 15-20 min at gå en mile, så kunne han max få 1½ times søvn af gangen. Over 10000 tilskuere overværede begivenheden. Han gav tilskuerne spænding til det sidste ved først at påbegynde den sidste mil, da der manglede 45 min

Han tabte sig omkring 14,5 kg under foretagedet fra 84,5 kg til 70 kg. Han havde væddet ca 100000 pund på, at det ville lykkes for ham.

Foster Powell

Foster Powell var en af de allerførste Pedistrians , vandrer, fodgænger. Som andre vandrere havde han indgået væddemål om de fleste af hans bedrifterI 1773 vandrede han fra London til York og tilbage igen. En distance på 637 km, der blev gået på 138 timer. I 1787 nåede han 180.2 km på 24 timer, og 2 gange var han under 24 timer på 100 Miles. Først klarede han de 100 Miles på 23:15 i 1786. 2 år senere forbedrede han det til 21:35

Links:

Dictionary of National Biography,

Edward Payson Weston

Edward Payson Weston var en af de helt store pionerer inden for 6 dages løbene. Som så mange andre vandrere vandrede han mange soloture. Hans første kendte solotur foregik i 1861, hvor han vandrede fra Boston til Wahingthon for at se Abraham Lincoln blive indsat som præsident. Han vandrede de 730 km med et gennemsnit på 85 km om dagen, trods kraftig snevejr. Han kom en anelse for sent til at se Lincoln blive taget i ed som præsident. Detvar som led i et væddemål. Han havde væddet på, at Lincoln ikke ville blive valgt som præsident, og skulle han blive valgt skulle han gå til Washington for at se indsættelsen. Der van en showman i Weston, han havde bl.a arbejdet i et omrejsende cirkus, så han sørgede for at der var medieovervågning på, så nogle steder på ruten stod folk som sild i en tønde for at se ham komme forbi. Præsidenten tilbød at betale hans rejse tilbage, men som den sportsmand han var, tog han ikke mod tilbuddet, da han ikke havde nået at se ham blive indsat som præsident, og han vandrede den lange vej tilbage. Under den amerikanske borgerkrig var han kurer for nordstaterne.

Han blev nu professionel “Pedestrian”. i 1867 indgik han et væddemål på 10000 Dollars om at gå fra Portland til Chicago ca 2100 km, som han fuldførte på 25 dage, og hvor han holdt fri om søndagen. Han vandrede nu flere ture, hvor han nåede 400 Miles (643 km) på 4 dage . Nu syntes han tiden var inde til at være den første der nåede 500 Miles(804 km) på 6 dage. Det skete i dagen 14-19 september 1874. Han var nu Ultraens ukronede konge.

Men han havde konkurrenter bl.a Daniel O’leary. Der blev arrangeret et møde mellem dem først i New York og senere i England, hvor O’Leary begge gange besejrede ham

Han deltog ikke i de første “Astley’s Belt”, som arrangøreren af mødet mellem ham og O’Leary arrangerede som uofficielle verdensmesterskaber. Men i 1879 besluttede han sig for at stille op. I “Astley’s Belt” konkurrencerne var det tilladt at løbe. Weston var overbevist om, at det var umuligt at løbe i 6 døgn, og var overbevist om at en “Vandrer” til enhver tid kunne slå en løber. Han havde dog ikke forudset, at der var nogle, der skiftevis gik og løb. Modvilligt så han sig nødsaget til at lære at løbe. Han blev en overbevisende vinder med ny VR 550 Miles(885 km). En tusindfoldig menneskeskare ventede på ham i New Yorks havn for at hilse ham tilbage. Det var hans sidste store bedrift i konkurrence sammenhæng. Men han gennemførte en række solo vandringer. I 1907, godt oppe i 60’erne gentog han bedriften med at vandre fra Boston til Washington, og i en alder af 70 vandrede han tværs over USA. Han ville gennemføre strækningen New York-San Fransisco på 100 dage. Det blev en barsk omgang for ham. den bil, der skulle følge ham brød sammen. Store dele af turen måtte han følge jernbanesporene, og han måtte igennem hedebølger og angreb af myg. Men han klarede det. Til hans ærgelse måtte han bruge 105 dage, og ikke 100, som han havde planlagt. Så det måtte gøres om. Året efter gik han ruten igen, og denne gang lykkedes det ham. Han brugte 87 dage, og blev modtaget af en menneskeskare på ca en halv million. 87 Dage Det store Amerikanske Løb fra Los Angeles til New York brugte 84 dage.

Det blev hans sidste store bedrift. Han døde i en alder af 90

Daniel O’Leary

Daniel O’Leary var også en af de helt store 6 dages helte. han var født i Irland, men rejste til USA som 19 årig. Han turnerede rundt i bl.a Frankrig, Canada England og andre lande, hvor han vandt alle de konkurrencer han deltog i Han er mest kendt for sine opgør mod amerikaneren Weston, som han besejrede i 2 mand mod mand dyster. Først i Chicago og siden i London. Det var begivenheder, der tiltrak tusindvis af tilskuere. I den første nåede han 503.3 Miles,og slog Weston med ca 50 Miles. I 1876 og 77 turnerede i rundt i England, hvor de dystede mod andre vandrerer på kortere distancer, før deres andet opgør, som foregik i London med 70000 tilskuere. Han blev den første vinder af “Astley’s Belt” det uofficielle VM for 6 dages løbere. Han satte ny VR med 520.25 Miles. Året efter i 1878 genvandt han titlen. Men året efter kom han til kort i kampen mod den nye store stjerne Charles Rowell

Efter 6 dages feberen havde raset ud, deltog han i nogle soloprojekter. I 1902 vandrede han fra boston til Albany 187 miles på 45 timer. I 1904 vandrede han fra New York til Toronto 535 miles på 9 dage. I 1907 i en alder af 61 gentog han barcley’s bedrift med at vandre 1000 Miles på 1000 dage. Hvert år på sin fødselsdag gik han 100 Miles på under 24 timer, noget han fortsatte med indtil han blev 75

Det siges at gennem sin karriere vandrede/løb over 300000 Miles, hvoraf ca 125000 af dem var i konkurrence

Kilder:

King of the Peds

Old Times Walk and Run

History of the 6 Days Run

Charles Rowell

Charles Rowell er mest kendt for 2 gange at ha’ vundet “The Astley’s Belt” Det uofficielle verdensmesterskab i 6 Dages løb.

Han vandt den første i 1879 ved at slå storfavoritten Daniel O’Leary som havde vundet trofæet de 2 første gange den blev afholdt. Han vandt et af de hidtil største pengepræmier i sportshistorien ved at indkassere over 20000 Dolars for sejren. Han nåede 500 Miles i konkurrencen, og var nu lige så anerkendt som de 2 der tidligere havde brudt 500 Miles grænsen, Weston og O’Leary. Ved det næste “The Astley’s Belt”, blev han tidligt skadet i løbet, og måtte fra sidelinien se, at Weston gjorde comeback og sejrede i ny verdensrekord med 550 Miles. Tods store problemer blev han også vinder af det næste “The Astley’s Belt” Han lagde som sædvanlig hårdt ud, men på 5. dagen fik han et ildebefindende og var i pit i ca 12 timer. Han blev truet bagfra af amerikaneren Merrit, men Rowell klarede sig igennem ved at gå hele det siidste døgn. Han nåede trods sit pitstop 530 Miles mod Merrits 515. Han nåede endnu et legendarisk løb. I 1882 deltog han i et 6 dages løb i Madison Square garden Han lagde hårdt ud, og startede med at sætte VR på 100 Miles med 13:26.På 24 timer nåede han 241 km, hvilket også var VR og fik en notering efter 48 timer på 415 km. Der er kun 12-15, der gennem tiderne har løbet længere Han nåede 300 Miles på 58:17:06, hvilket stadig er Verdensrekord. Under en pause menes det at han kom til at drikke noget eddike, og han måtte udgå af løbet. Man kan kun gisne om hvor langt han ville være kommet

Hans tid var ved at udrinde. Han tabte en duel til den senere erdensrekordindeholder Pat Fitzgerald, og dermed var Rowell’s ære forbi

Han var nok den sportsmand der tjente flest penge i sin karriere. Ikke kun blandt løbere, men han var datidens højest betalte sportsstjerne Han døde i august 1909

Frank Hart

Frank Hart hed oprindeligt Fred Hichborn, men ændrede det til Frank Hart, da han blev en proffesionel 6 dags løber. Han var født i Haiti i 1858, men immigrerede til USA i 1870’erne Da 6 dages feberen rasede blev han grebet af det, og deltog i nogle lokale konkurrencer. Den tidligere stjerne Daniel O’Leary fik øje på ham, og blev hans manager I 1870 vandt han “The Rose Belt” i Madoson square Garden med amerikansk rekord 570 Miles, og i 1880 vandt han det mest prestigefulde løb “Astley’s Belt” med ny verdensrekor 565 Miles. For dette fik han 17000 Dollars et dengang helt ufatteligt beløb . Efter sin 6 dages karriere blev han proffesionel baseballspiller, Han døde i 1908

Frank Hart med “Astley’s belt, som han vandt i 1880

Kilde

Black Park org

George Littlewood

George Littlewood blev den sidste af de store “Pedestrians”. Han har stadigvæk verdensrekorden i at GÅ 6 dage, den lyder på 531 Miles. Han er fra England, født i Sheffield. Han begyndte at deltage i konkurrencer i 1879 hovedsagligt i 72 timers konkurrencer. I 1880 deltog han i “Astley’s Belt”, men blev kun nr 10 med 480 Miles. I 1882 satte han den stadigt bestående VR i at GÅ 6 dage med 531 Miles. Han havde sine store år i 1887-88, hvor han i 1887 løb 469 Miles. Året efter løb han først 611 Miles, og senere på året legendariske 623 Miles 1003 km. En verdensrekord der stod i ikke mindre end 96 år