Kategoriarkiv: Ultra løb USA

Eleandor Adams

Eleandor Robbins var en af Storbritaniens helt store ultra  løbere. Hun var indehaver af såvel verdensrekorden både 24 timers og  6 dages løb. I 1980’erne konkurrede hun med Hillary Walker om at ha’ VR i 24 timers løb. I 1987 tog hun verdensrekorden ved først at løbe 227 km og senere 230 km. Hun mistede rekorden til Hillary Walker der i 1988 løb 236 km, men hun erobrede den tilbage ved at løbe 240 km.

Hun vandt endvidere VM i 100 km løb både i 1990 og 1991

I 1989 havde hun et drabeligt opgør med Sandra Barwick i Colac om verdensrekorden i 6 dages løb. Hun var selv indehaver af den med 838 km, et resultat hun havde opnået året før

Hun trak sig sejrrigt ud af duellen og vandt ved at løbe 866 km mod Sandra Barwick 860. De 866 km er stadigvæk den næstbedste notering af en kvindelig  6 dages løber. Hun er kun overgået af Sandra Barwick, der i 1990 løb 886 km

Hun er stadigvæk indehaver af VR på både 1000 km og 1000 Miles på bane

Edward Payson Weston

Edward Payson Weston var en af de helt store pionerer inden for 6 dages løbene. Som så mange andre vandrere vandrede han mange soloture. Hans første kendte solotur foregik i 1861, hvor han vandrede fra Boston til Wahingthon for at se Abraham Lincoln blive indsat som præsident.  Han vandrede de 730 km med et gennemsnit på 85 km om dagen, trods kraftig snevejr. Han kom en anelse for sent til at se Lincoln blive taget i ed som præsident. Detvar som led i et væddemål. Han havde væddet på, at Lincoln ikke ville blive valgt som præsident, og skulle han blive valgt skulle han gå til Washington for at se indsættelsen. Der van en showman i Weston, han havde bl.a arbejdet i et omrejsende cirkus, så han sørgede for at der var medieovervågning på, så nogle steder på ruten stod folk som sild i en tønde for at se ham komme forbi. Præsidenten tilbød at betale hans rejse tilbage, men som den sportsmand han var, tog han ikke mod tilbuddet, da han ikke havde nået at se ham blive indsat som præsident, og han vandrede den lange vej tilbage. Under den amerikanske borgerkrig var han kurer for nordstaterne.

Han blev nu professionel “Pedestrian”. i 1867  indgik han et væddemål på 10000 Dollars om at gå fra Portland til Chicago ca 2100 km, som han fuldførte på 25 dage, og hvor han holdt fri om søndagen. Han vandrede nu flere ture, hvor han nåede 400 Miles (643 km) på 4 dage . Nu syntes han tiden var inde til at være den første der nåede 500 Miles(804 km) på 6 dage. Det skete i dagen 14-19 september 1874. Han var nu Ultraens ukronede konge.

Men han havde konkurrenter bl.a Daniel O’leary. Der blev arrangeret et møde mellem dem først i New York og senere i England, hvor O’Leary begge gange besejrede ham

Han deltog ikke i de første “Astley’s Belt”, som arrangøreren af mødet mellem ham og O’Leary arrangerede som uofficielle verdensmesterskaber. Men i 1879 besluttede han sig for at stille op. I “Astley’s Belt” konkurrencerne var det tilladt at løbe. Weston var overbevist om, at det var umuligt at løbe i 6 døgn, og var overbevist om at en “Vandrer” til enhver tid kunne slå en løber. Han havde dog ikke forudset, at der var nogle, der skiftevis gik og løb.  Modvilligt så han sig nødsaget til at lære at løbe.  Han blev en overbevisende vinder med ny VR 550 Miles(885 km). En tusindfoldig menneskeskare ventede på ham i New Yorks havn for at hilse ham tilbage. Det var hans sidste store bedrift i konkurrence sammenhæng. Men han gennemførte en række solo vandringer. I 1907, godt oppe i 60’erne gentog han bedriften med at vandre fra Boston til Washington, og i en alder af 70 vandrede han tværs over USA. Han ville gennemføre strækningen New York-San Fransisco på 100 dage. Det blev en barsk omgang for ham. den bil, der skulle følge ham brød sammen. Store dele af turen måtte han følge jernbanesporene, og han måtte igennem hedebølger og angreb af myg. Men han klarede det. Til hans ærgelse måtte han bruge 105 dage, og ikke 100, som han havde planlagt. Så det måtte gøres om. Året efter gik han ruten igen, og denne gang lykkedes det ham. Han brugte 87 dage, og blev modtaget af en menneskeskare på ca en halv million. 87 Dage Det store Amerikanske Løb fra Los Angeles til New York brugte 84 dage.

Det blev hans sidste store bedrift. Han døde i en alder af 90

Frank Hart

Frank Hart hed oprindeligt Fred Hichborn, men ændrede det til Frank Hart, da han blev en proffesionel  6 dags løber. Han var født i Haiti i 1858, men immigrerede til USA i 1870’erne  Da 6 dages feberen rasede blev han grebet af det, og deltog i nogle lokale konkurrencer. Den tidligere stjerne Daniel O’Leary fik øje på ham, og blev hans manager I 1870 vandt han “The Rose Belt” i Madoson square Garden med amerikansk rekord 570 Miles, og i 1880 vandt han det mest prestigefulde løb “Astley’s Belt” med ny verdensrekor 565 Miles. For dette fik han 17000 Dollars et dengang helt ufatteligt beløb . Efter sin 6 dages karriere blev han proffesionel baseballspiller, Han døde i 1908

 

Hart_Frank

Frank Hart med “Astley’s belt, som han vandt i 1880

Kilde

Black Park org

 

 

Great American Footrace

Tiderne var ved at være forbi for de store 6-dages løb. Men et nyt løb så dagens lys. The Great American Footrace, blev afhodt i 1928.  Løbet blev arrangeret af en farverig CC.Pyle

Starten gik i Los Angeles og sluttede i New York, der blev tilbagelagt 3423,5 Miles (5509 km). 199 løbere stillede til start. Blandt de startende var den olympiske sølvmedalje vinder fra 1920 Jurij Lossman , og finnen Willey Kohlemeinen, som havde et væld af gode resultater, og hvis bror Hannes Kohlemeinen vandt olympisk guld i 1920. Kohlemeinen nåede ikke til New York, mens Lossman sluttede tredjesids. Den danske immigrant Karl L Larsen var også blandt de startende. Han havde gjort sig bemærket med gode placeringer i hjemlandet, før han drog over Atlanten, han sluttede som nr 32 i løbet, og var altså  en af de 55 der nåede målet i New York. Der var gode præmiepenge at hente idet der til vinderen var 25000 Dollars, hvilket tiltrak mange lykkeriddere. Vinderen indianeren Andy Paines famile lånte de 125 dollars, som det kostede for at deltage i løbet. Mange af løberne havde en drøm om at vinde løbet, og dermed løbe sig ud af fattigdommen. En årsløn for en hårdt arbejde mand var ca 2000 Dollars. De fleste, der stillede op havde ingen speciel erfaring indenfor ultramarathon, men med mod og mandshjerte tog de mod udfordringen om at løbe ca 60 km om dagen.

De måtte gennemgå store strabadser. Ørkenvarme, snestorme, dårlige veje og mangel på mad og vand. Der var kun præmiepenge til de 10 første, så de øvrige gennemførte måtte tage til takke med og finde tilfredsstilelse  i at ha¨gennemført. Ikke mange af nutidens løbere ville være tilfredse med den provatering, der blev tildelt undervejs. Maden bestod af 2 skiver brød med marmelade, en kop mælk eller kaffe og en lille appelsin. Mange udgik på grund af sult, for det var næsten umuligt at gennemføre med den madration, der blev uddelt af løbsledelsen. De løb gennem ørkener, hvor der var op til  15 miles mellem vandepoterne. Overnatningen forgik i telte, hvor der var kamp om at få en dyne eller pude. Det var heller ikke til at få nattero, for der blev larmet fra karavannen, det omrejsende cirkus der fulgte med løbet, og som optrådte i de byer de løb igennem. Mange af stjernerne som Kohlemainen var ude tidligt i løbet fordi de  ikke kunne tage de barske forhold

Løbet startede den 4. marts 1928, og den første antages det, at der stod ca en halv million tilskuere langs vejen. Løbet fulgte hovedsagligt den senere legendariske Route 66, idet 2400 Miles blev løbet på den. Efter at ha forceret ørkener, bjerge mudrede veje og andre forhindringer, nåede karavanen 84 dage senere til New York. Her sluttede man løbet ved at man løb 200 gange rundt i Madison Square Garden. Et uforglemmeligt løb, der forlængst er blevet en legende var færdigt Vinderen  Andrew Payne var bare 19 år. Det lykkedes ham at  holde en gennemsnitshastighed på 9,6 km i timen. Det tog ham 573t04m34sek at gennemføre ruten ca 15t hurtigere end nr 2 John Salo. Der er rejst 2 statuer af Andrew Payne en ved route 66, og en ved det indianerreservat, hvor han var vokset op. Han blev som den første optaget i Oklahoma Long distance Running Hall of Fame i 1998

 

OKFOYpayne_mw1-07

Statue af Andy Paine ved Route 66

Året efter blev løbet gentaget, hvor man denne gang startede i New York og sluttede i Los Angeles. Men løbet havde ikke samme opmærksomhed, og der var kun 77 startende. Vinderen blev John Salo, der var blevet nr 2 året før.  man skulle så helt frem til 1992, hvor det igen blev løbet, men havde ikke bare tilnærmelsesvis samme interesse som i 1928, med bare 28 startende. Det blev afholdt indtil 1995, hvorefter det holdt pause indtil 2002. Der blev løbet igen i 2004 og 2011, men nu var deltagerantallet helt nede på 11-13 startende

Kilde

Great American Footrace

Wikipedia

Max King Verdensmester 100 km

Det blev  amerikaneren Max King, der blev verdensmester hos herrene ved VM i Qatar. Han har ellers mest løbet trail, men viser nu også at han kan løbe på en flad rute Han brugte 6:27:43 på at tilbagelægge de 100 km. Svenskeren Jonas Budd blev som ved det sidste VM nr 2 med 6:32:04, mens bronzen går til Jose Antonio Requejo 6:37:01. Noget overraskende, da hans hidtil bedste tid var 6:57:02. Den 3 dobbelte verdensmester Calcaterra, slutter et stykke nede i rækkerne. brian Arreborg Hansen måtte  udgå af løbet

Elie Greenwood , Storbritanien er kommet i mål som den første kvinde og dermed verdensmester 2015 med 7:30:48. Hun gentager dermed bedriften fra 2010, hvor hun blev verdensmester i Gibraltar. Nr 2 blev japaneren Chiyuki Mochizuki med 7:38;23, mens  Joasia Zakrezewski blev 3’er med 7:42:02. Den forsvarende verdensmester sluttede langt nede i feltet som nr 19 med 8:14:02

Pia Joan Sørensen sluttede som nr 23 med 8:34:18

Resultater

 

Resultat Across the Years

ATY-Website-Header-6-Day

Det blev en spændende duel mellem de 2 forhåndsfavoritter Joe Fejes og yannies Kouros ved 6 dages løbet Across the Years. Joes Fejes trak det længste strå og blev vinder med 893..75 km godt 8 km foran Kourus, der nåede 885.3 km. Undervejs satte Kouros verdensrekord i sin aldersklasse 55-59 årige med   125.69  km. Han førte de første dage af løbet, hvorefter Fejes overtog føringen, blev hentet igen, men svarede igen. Han førte med ca 20 km, da løbet gik ind i sit sidste døgn, men var nær blevet hentet igen. På 3. pladsen kom Ed Ettinghausen, der nåede 767.03 km. På løbets 4.plads kom William Sichel, der efter en hård og lang sæson løb under daglig standard, men nåede dog 760.28 km Liz Bauer vandt hos kvinderne, og blev samlet 4’er med  669.04 km

Resultater

 

 

Across the Years 48 timer

ATY-Website-Header-6-Day

Vinder af 48 timers løbet blev storfavoritten, verdensmesteren fra Steenbergen  Jon Olsen med 322.69 km Han var den eneste over de 300 km. Nr 2 blev George Biondic med 27708 km. Nr 3 og vinder hos damerne blev Debbie Goodwin med 214.57

Vinderen af 24 timersløbet blev amerikaneren Joshua Holmes med 182.47 km

Løbets resultater

Across The Years

ATY-Website-Header-6-Day
Den 28. December starter Across the Years, et traditionelt amerikansk flerdagesløb, hvor man i år også har et 6 dages løb. Det er et spændende felt der er til start. Den sagnomspundne Yannis Kourus, der er indehaver af de fleste verdensrekorder fra 24 timer og opefter er til start. Han kan forventes at få hård modstand fra britten William Sichel, der har en PR på 857 km, og som ved British Ultrafestival løb 830 km. Amerikaneren Joe Feies, må også høre til favoritterne, selvom han er debutant i 6 dages sammenhæng. Han var vinder af sidste års Across the Years, hvor han løb 530. km. Han blev nr 10 ved dette års VM i Steenbergen, hvor han løb 252 km

Løbet kan følges live her