Det gik ikke helt som jeg forventede eller håbede i 48 timers løbet på Bornholm.Jeg kunne slet ikke få det til at fungere på førstedagen. Der var simpelthen ingen kræfter til at løbe. Led allerede efter godt en time, og følte mig utilpas i varmenEfter 6 timer havde jeg nået ca 47 km, men måtte kæmpe for det. Det blev bare værre og værre, og nu havde jeg vanskeligt ved bare at gå. Jeg kunne ikke engang holde 6 km i timen ved at gå, hvilket jeg ellers altid, uanset hvor træt jeg er kan. Gik nu ned og lagde mig et par timer i teltet, og fik en på øjet. Da jeg vågnede, røg jeg et par smøger, og funderede over hva’ jeg sku’. det lettetste ville være at strække gevær, og udgå, lege turist i Rønne og se Giro’en i TV. Men min ære forbød mig simpelthen at blive noteret for de ca 65 km som jeg var noteret for efter 18 timer. Så ind på banen igen og får nogen km på kontoen

Det var heldigvis blevet noget mildere, og jeg begyndte så småt at få gang i benene igen. Jeg var selvfølgelig blevet løbet helt ud af resultatlisten, og havde meget at indhenteMidtvejs i løbet havde jeg nået ca 110 km, men havde det langt bedre. For at komme påskammelen, skulle jeg bare overhale konkurrenterne med 2 omgange i tiemen, mens de var på banen, og håbe på de skulle ha’ noget søvn. Nu udviklede det sig ganske pudsigt. Det fleste af dem foran mig blev enten skadet, eller valgte at udgå, så stille og roligt avancerede jeg på resultatlisten.. Havde lidt bevær med at indhente Brian Hansen , men fik ha distanceret med et par omgange, og var rimelig sikker på 2. pladsen, da jeg som lyn fra en klar himmel fik en smertefuld vabel påvenstre lilletå. Fik fat i en nål og fik prikket hul, og fik sat noget compeed på, så jeg kune gå videre, omend smertefuldt. Jeg nåede op på 252 km, hvilket selvfølgelig ikke er tilfredstillende for mig, men havde jeg ikke hevet mig selv op ved hovedhårene, var jeg ikke kommet længere end de 65, som jeg havde nået efter 18 timer. Var jeg før løbet blevet spurgt om jeg ville være tilfreds med en 2. plads ville jeg ha’ svaret ja. jeg havde aldrig drømt om at man kunne blive nr 2 med 252 km. Det var rimelig stærke løbere jeg var oppe imod. Så havde jeg haft et forfærdeligt første døgn, så må jeg trøste mig med, at de må ha haft en endu værre 2. døgnDet var i øvrigt en fornøjelse at se Johan Steene sætte svensk og nordisk rekord. på 383 km. Det så så såre let ud, når han med lette tråd overhalede en omgang efter omgang.Under løbet nåede jeg en milepæl, så jeg nu har nået over 4300 km i ultrakonkurrencersvarende i distance til over 100 marathon

Præmieoverrækkelsen. Johan Steene nr 1 og Brian Hansen nr 3

No views yet