Belatonfüred 6 Dages løb 2021

Det uofficielle Verdensmesterskab i 6 Dagesløb bliver efter et års pause grundet Corona igen løbet ved Belaton søen i Ungarn. Det er en sand stjerneparade af navne, der før har vundet løbet. Joe Fejas har løbsrekorden fra 2015 med 975 km. Også tyskeren Wolfgang Schwerk, den seneste, der har løbet over 1000 km har vundet løbet 2 gange i 2012 og 2013.
Hos kvinderne har tyske Silke Gielen løbsrekorden på 782 km. Det blev opnået i 2017, hvor hun var 60 år. Hun vandt endvidere løbet i 2015 og deltager også i år. Tina Andersen vandt løbet i den seneste udgave af løbet hvor hun løb 705 km. Hun blev nr 2 i 2017, hvor hun satte Dansk og Nordisk rekord med 741 km
I år gøres der et atenttatforsøg på at slå Verdensrekorden hos kvinderne. Den stærkeste kvindelige 24 timers løber Camille Herron stiller til start, med den klare målsætning at sætte ny VR. Hun er indehaver af 24 timers rekorden med 270 km. Rekorden, der skal slås tilhører New Zealænderen Sandra Barwick, der løb 883 km tilbage i 1990. Siden hun satte rekorden, er der ingen, der har været i nærheden af den. Den, der har været tættest på er australieren Catherina Cunningham med 825 km i 2009.
Men man skal ikke være 100 % sikker på, at hun slår rekorden. De 2 gange som Camille Herron har forsøgt at sætte VR i 48 timersløb, er hun blevet nødt til at trække sig.
En ting er at være en god 24 timers løber, noget helt andet er at være en god 6 dagesløber. Mange 24 timersløbere, har knækket halsen i et forsøg på at begå sig som 6 dagesløbere.

https://www.facebook.com/emu6day

Dette indlæg blev udgivet i 6 Dages Løb, Nyheder Ultra Marathon og tagget , . Bogmærk permalinket.