Hvor langt kan man løbe på et døgn. Det spørgsmål har mennesket tit stillet sig selv. Man har beretninger fra det gamle Grækenland, hvor man løb fra Planta til Delphi en strækning på 182 km på under et døgn. Man savner dog troværdig dokumentation for det. Mange regner englænderens John Hague’s 100 Miles som han gennemførte i 1762 på 23:15 for den første officielle 24 timers notering. Den blev hurtigt forbedret af Foster Powell. I 1787 nåede han 180.2 km på 24 timer. Han tog også 100 miles rekorden ved at gå distancen på 21:35. I 1790 gik Captain Barcley 110 Miles på 19:22, hvis han , havde han fortsat havde han helt sikkert kommet over de 180.
Man skal nu frem til seksdags løbene i 1880 og 90’erne for at finde forbedrelser. Det siges at Edward Weston plejede at være ude på omkring 180 km efter det første døgn. Rekorden fik en ordentlig skub opad, da britten Charles Rowell nåede ikke mindre end 241 km efter det første døgn i et seksdages løb i 1882. I samme løb tog han også milerekorden 13:26, 48 timers rekorden på 415 og 300 Miles på 58:17:06, en rekord, der efter sigende ikke er slået endnu.
Man skulle helt frem til 1931 før Rowell’s rekord blev forbedret. Det var sydafrikaneren Arthur Newton, der forbedrede den til 245.113 km. Han var tidligere 5 dobbelt vinder af Comrades Ultramarathon. Rekorden holdt frem til 1953, hvor Wally Hayward nåede 256.400 km. Han var også t 5 dobbelt vinder af Comrades, første gang i 1930 og sidste gang 1954. Han løb sit sidste Comrades i en alder af 81 i 1989
24 timers rekorder har det med at holde længe. Rekorden holdt frem til 1973, hvor den blev slået af Ron Bentley der løb 259. 6 km. Den holdt frem til 1980, hvor den tidligere fodboldspiller jean-Gilles Boussiquet løb 264.1 km, senere på året løb han det hidtil længste på “landevej” 255 km. Året efter i Lausanne gav han den en klækkelig forbedring ved at løb 272.6 km. Boussiquet er stadig aktiv, og i en høj alder løber han hvert år 24 timers løb. I 1982 løb franskmanden Bernard Gaudin 274.7 km i Niot, frankrig.
Nu er vi nået frem til tiden, hvor vor tids store stjerne, der overstråler alle Yanis Kouros gør sin entre. Han debuterede i 1984 med en sejr i Sparthatlon. I sit første 6 dages løb i 1985, hvor han slog Littlewoods’s 96 årige verdensrekord løb han det første døgn 262 km. Senere på året slog han verdensrekorden med 12 km, så den nu lød på 284 km. I 1986 i et 48 timers løb i Surgeres han han efter 23 timer nået 283 km, Han holdt så en times pause, fortsatte og satte den bestående banerekord i 48 timers løb på 452 km. I 2008 satte han VR på “landvej” på Bornholm ( i et løb, hvor jeg deltog i 24 timers løbet) med 433 km. Samme år satte han endnu engang verdensrekord ved at løbe 286.4 km i New york
Han holdt så en flerårig pause, og andre fik lov at sole sig i berømmelsens lys. Den legendariske Don Richie, der stadig er indehaver af VR i 100 km’s løb, satte ny indendørs verdensrekord med 267.5 km
I 1995 gjorde Yannis Kouros comeback. I et 48 timers løb satte han ny VR på bane ved at løbe 285.3 km. I 1996 løb han, også på bane i Coburg Australien 294.1 km I 1997 var han fast overbevist på at han ville bryde 300 km grænsen. han forsøgte sig I canberra, men nåede “kun ” 295.km, og han gav dårligt vejr skylden for at det ikke lykkedes. Han gjorde yderligere et par attentater på de 300 km, men måtte trække sig på grund af skader. I oktober måned 1998 lykkedes det ham at bryde 300 km grænsen. I Adelaide løb han 303.5 km. Han hævder, at der kan gå århundreder inden den bliver slået. Han er så suveræn i 24 timers løb, at på alletiders listen indtager han de 9 øverste pladser og 11 af de 13 bedste noteringer
Det er lidt man hører om tidlige kvindelige 24 timers løber. I 1877 tilbagelægger Mary Marshall 144.8 km på 24 timer i et 100 miles løb, og den amerikanske 6 dages løber Amy Howard når 152.8 km på førstedagen i et 6 dages løb
Den første kvinde, der løber over 100 miles på et døgn er sydafrikaneren Geraldine Watson. Hun havde deltaget i Comrades i 1932 og 33, og hun valgte at deltage i et 100 Miles løb i 1934. Hun gennemførte i tiden 22:22, og var dermed den første kvinde, der tilbagelagde 100 Miles på under et døgn.
Selvom der førhen også har deltaget kvinder i 24 timers løb, er det først i midten af firserne, at begynder at løbe rigtigt langt.
Det var først og fremmest en duel mellem Eleandor Adams og Hillary Walker. I 1987 får Adams en notering på 227.2 km. Senere samme år forbedrede hun det til 230 km. Hillary Walker forbedrede rekorden betragteligt, da hun i 1988 på “landevej” løb 236.4 km. Året efter kom Adams atter på førstepladsen, da hun løb 240.1 km. I 1993 kom rekorden på tyske hænder, da Sigrid Lomsky løb 243.6 km. En rekord der bestod indtil 2002, hvor ungarnske Edith Berces løb 250.1 km. I 2009 overtog japanske Mami Kudo rekorden, da hun forbedrede den til 254.4 km. I 2010 forbedrede hun den til den nuværende rekord, lydende på 255.3 km
Det skal lige nævnes at Anni Lønstad i 1995 løb 217 km, som var dansk rekord indtil i år.
I 2001 blev de første VM af holdt i 24 timers løb. Det var meget symbolsk at Yanis Kouros blev vinder. Med nogle afbrydelser er der blevet afholdt VM hvert år. I fremtiden vil der blive afholdt VM hvert andet år. Trods flere ansøgninger, er det endnu ikke lykkedes at gøre 24 timers løb, eller andre ultraløb til en olympisk disciplin
Kilder: