Månedsarkiv: juni 2023

Horsens Backyard 2023

Det blev landsholdsløberen i 24 timersløb Lisbeth Billeskov Jensen, der blev vinder af Horsens Backyard 2023. Hun nåede 31 runder, 207.890 km. Hun sejrede foran de 2 erfarne Backyards løbere Ole Jakobsen og og Lars Skårup Brødsgård, der begge repræsenterede danmark ved VM i Backyard. De nåede henholdsvis 30 og 27 omgange

https://my.raceresult.com/202278/results

Resultat DM 24 timersløb 2023

Bruno Batsberg blev Dansk Mester ved DM 24 timersløb i Sæby. Han tog føringen fra start af, og beholdt den løbet igennem. Han nåede 235.285 km. Nr 2 blev sidste års vinder Brian Hansen, der viste at sidste års præstation ikke var nogen tilfældighed, da han satte PR med 228.490 km. Nr 3 blev løbets overraskelse færingen Hallur Holm, der nåede 223.565 km. Det var hans debut i 24 timersløb. Han har dog løbet 248 km ved Big Dogs Verdensmesterskab sidste år, og har løbet 17:35 på 100 Miles. På 4. pladsen også over de 200 km kom Backyard løberen Søren Møller med 204.625 km.
Kvindernes DM blev meget overraskende vundet af Katja Lykke Tonstad, der også debuterede som 24 timers løber, og som hidtil kun havde deltaget i 2 60 km’s ultraløb.
Nr 2 blev JulieKristine Møller Jensen, der så sent som for 2 uger siden løb 31 omgange i et Backyardløb i Tyskland.
Nr 3 blev Lillian Rasch Madsen med 163.745 km, hvilket var PR.
Løbets favorit landsholdsløberen Katja Walther Bjerre havde ikke dagen, og udgk efter ca 15 timers løb.

I 12 timersløbet satte Bouchra Lundgren Eriksen Dansk Rekord. Den lyder nu på 134.501 km. Det var en forbedring af Anni Lønstads rekord med 124 meter, så der var spænding på, lige til det sidste om hun ville slå den
https://www.sportstiming.dk/event/11340/results?round=58933

DM 24 timers løb 2023

Det er et virkeligt stærkt felt, der stiller til start ved DM 24 timer i Sæby. Måske det stærkeste nogensinde. Hele 5 landsholdsløbere stiller til start. Brian Hansen, Bruno Batsberg, Klaus Pirker Jørgensen, og Rasmus Rasmussen hos herrene og Katja Walter Bjerre hos kvinderne. Dertil kommer sidste års søvvinder Michael Clausen. Et andet spændende navn er Søren Møller, der indtil for nylig havde den danske rekord i Backyard med 66 omgange 442 km. Det er hans debut på 24 timer, men han har tidligere løbet 100 km på 9:18:32.
Bruno Batsberg har løbet væsentligt længere end de andre og har den næstbedste notering af danske løbere med 254 km, og har været med i toppen siden 2013, og må ud fra sine resultater være favorit.
Hos kvinderen har landsholdsløberen Katja Walther Bjerre PR med 215 km. Hun kan dog muligvis få kamp til stregen af Julie Kristine Møller Jensen, der fornylig har løbet 31 omgange i Backyard, og før det 28 omgange, og er således vant til at løbe 24 timer