Her følger en præsentation af det danske ultralandshold, der i weekenden deltager ved VM i Albi. Der gives endvidere en vurdering af deres chancer i løbet
Det er et uhyrligt stærkt landshold, uden tvivl det bedste nogensinde. På herresiden er bl.a de 3 bedste på alletidersliten repræsenteret, og den danske rekordholder på kvindesiden
Holdet består af
Kvinder:
Stine Rex. Hun er den eneste danske kvinde, der stiller til start. Sidste år vandt hun sølv ved EM hvor hun satte dansk rekord med 241,9 km.
Hun er et af de største talenter i dansk ultraløb. Hun debuterede i 24 timers løb i 2015 ved at blive dansk mester ved at løbe 208 km. I 2016 blev hun nr 4 hos kvinderne i Spartathlon, den bedste placering nogen dansk kvinde har opnået i dette løb, en placering hun gentog året efter.
Hun er endvidere indehaver af den danske rekord i 48 timersløb, der lyder på 335,7 km. Hun blev også bedst kvinde i det traditionsrige “Rundt om Belatonsøen”, og er blevet samlet nr 3 i 100 Miles løbet “Mors Rundt”
Mænd:
Der stiller 6 Mænd til start.
Kim Hansen:
Han fik sit store gennembrud i 2013 hvor han vandt DM på Bornholm i 24 timers løb med den næstbedste notering nogensinde. Som den anden dansker 5om han over 240 km ved at løbe 241 km. Senere på året vandt nyklassikeren i dansk ultra løb Mors Rundt i tiden 14:12:00, der på daværende tidspunkt var Dansk Rekord.
I 2013 blev han Dansk Mester i 100 km løb i tiden 7:44:54, og nr 3 i Mors Rundt, og i 2012 vandt han Bramming 100 km løb i tiden 8:41:15
Han slog og forbedrede i 2015 den danske rekord til hele 257 km, en forbedring af Alex Henriksens rekord på 12 km, med dette blev han den hidtil bedst placerede dansker i et Mesterskabsløb, da det skaffede ham en 5. plads ved VM
I 2015 blev han nr 3 i Spartathlon i tiden 23:54, hvilket er det hurtigste en dansk løber har løbet Spartathlon på
I 2019 blev han den første dansker, der vandt DM i 24 timersløb for anden gang, og nåede 233 km
Bruno Batsberg:
Fik sit gennembrud i 2013 ved først at blive nr 3 ved Aarhus Indoor
Run, hvor han for første gang løb over 200 km. Ved VM i Steenbergen
satte han påny PR med 215,3 km, og senere på året vandt han DM med 218.3
km
I 2015 forbedrede han sin PR til 234 ved at blive nr 2 ved DM. I 2016 forbedrede han sin PR yderligere til 235 km ved at blive nr 20 ved EM i Albi. I 2017 løb han hele 254 km ved VM i Belfast hvilket indbragte ham en 10. plads
Kim Kligaard: Han blev Dansk Mester i 2015 ved at løbe 246 km i Sæby.. Han beviste, at han er stabil ved i år at løbe 244 km ved VM i Albi. Han forbedrede dette til 249 km, da han vandt 24 timersløbet i Espoo i 2017 Han har yderligere vundet 100 Miles løbet på Mors i tiden 13:34, hvilket er DR
Thomas Steenberg: Har en bedste notering i 24 timers løb på 222.5 km fra 2014 ved at blive nr 4 i et stærkt besat felt Helsingfors. Har en bronzemedalje i 24 timers løb fra 2009 ved at løbe 204.5 km på Bornholm. Har flere gange repræsenteret Danmark ved VM. hvor han i Katowice 2012 løb 215 km
Klaus Pirker Jørgensen: Efter at være blevet nr 2 ved DM 24 timersløb i 2015 og 2016, tog han det sidste skridt, og blev Dansk Mester i 2018 med 225 km
Carsten Friis: Han blev Dansk Mester i 24 timersløb i 2017 ved at løbe 209 km i Sæby. Året efter forbedrede han dette til 217 km ved EM. I 2019 fuldførte han løbet Milano-San Remo, hvor han blev nr 20.
Muligheder for v or kvindelige deltager Stine Rex
Hun er en af kanditaterne til en medalje, men hun får hård modstand. USA stiller med et stærkt hold anført af verdensrekordindehaveren Camilla Herron, Katalin Nagy, Courtney Dauwalter, Gina Slaby og Pam Smith der alle har løbet længere end Stine Rex. Polen stiller ligeledes med et stærkt hold med den forsvarende verdensmester og sølvvinder Patrycia Bereznowska, Aleksandra Niwinska og Malgorzata Pazda-Pozorska Man skal også lægge mærke til 2 nye navne i 24 timersløb tjekken Radka Churanova og tyskeren Nele Alder-Baerens der begge har løbet 251 km i år. Endelig skal man ikke helt afskrive svenske Maria Jansson, der blev Europamester med 250 km i 2016.
Selvom de alle bortset fra Pazda-Pozorska har løbet længere end Stine Rex, er det ikke ensbetydende med, at de gør det på kampdagen. Herron har aldrig vist noget i et 24 timersløb, bortset fra det hun satte VR i. Hverken Katalin Nagy eller Dauwalter kom over 200 km i deres sidste 24 timersløb. Det er 3 år siden Maria Jansson løb 250 km, siden har hun “kun” løbet 236, ligesom hun heller ikke kom over 200 km i sin sidste konkurrence. Churanova og Nele Alder-Baerenz har kun løbet et 24 timersløb og er debutanter i Mesterskabssammenhæng. Heller ikke Bereznowska kom over 200 km i sit sidste løb, og Niwinska løb kun 215 i sit seneste.
Det bliver selvfølgelig ualmindeligt vanskeligt for danskerne at vinde medaljer,for det er hårde folk de er overfor. Blandt favoritterne kan man nævne. Spanieren Ivan Lopez Penalba. der har en PR på 273 km, ganske vist på bane, og som har vundet et af de helt store 24 timers løb i Sochow sidste år. Litaueren Sorokin, der i år har løbet 272 km, og som blev nr 3 ved EM sidste år. Europamesteren Andrzei Radzikowski, der har løbet 265 km. Svenskeren, bronzemedaljevinderen fra sidste VM Johan Steene med 266 km. Også Japan og USA stiller med stærke løbere. Selvom Japan ikke har verdensmesteren Ishikawa med har de alligevel et par podiekandidater i Nobyuki Takahshi, der har en PR på 268 km og Shinko Inoue, der har en PR på 273 km, der dog ligger en del år tilbage, men så sent som sidste år løb 260 km. USA har Leblond, Jackson og Riopel, der kan løbe omkring 260 km. Går det godt for de danske løbere kan et par stykker godt være med i medaljekampen. To i top 10 og 3 i top 15 virker ikke helt urealistisk
Det vil betyde, at de kan være med i kampen om medaljer for hold. De skal kæmpe hårdt med Japan, der foruden de 2 nævnte har Abiko, der er god for 255 km. USA, Polen, der foruden Radzikowski har en række løbere, der løber 240-245. Frankrig stiller også med et stærkt hold anført af Ruel, der har løbet 263 km, og som måske kan kæmpe med om de individuelle medaljer, Clavery og Costa, der løber mellem 250 og 255. Trationelle stærke nationer som Storbritanien og Tyskland virker ikke helt så stærke, men de har dog 3 mand over de 250 km, og Tyskland en enkelt Weber på 260. Endelig skal Sverige nævnes, men de burde slåes De har Steene på 266 Välitalo på 250 og Bretan på 241. Ungarn bør også nævnes, men de mangler et par af ders bedste folk
Meget skal flaske sig, hvis de skal have medaljer ved VM, men muligheden foreligger. Der skulle være gode chancer for medalje ved EM, hvor kun Frankrig og muligvis Tyskland umiddelbart virker til at være stærkere