Månedsarkiv: juli 2015

Skövde Ultrafestival 2015

Fredag middag starter det svenske ultraløb Skövde Ultrafestival. i 24 timersløbet deltager den tidligere danske landsholdsløber Bjarne R Jensen. Er han i topform, er der chance for et topresultat.

Hos kvinderne er den svenske landsholdsløber Yudith fernandez favorit til at vinde.

i 48 timers løbet deltager den svenske rekordholder Torill Fonn, der har den  svenske rekord lydende på 374.999 km, som hun vil forsøge at forbedre

Jessheim 6 Dages Løb Dag 6

Kobi Oren nåede 771 km 6 km fra hans PR. Det blev alligevel mere tæt end forventet da lars Dørum havde et par gode døgn, hvor han hentede en del ind på ham, og sluttede på 754 km.

Tore Mortensen kom også over de 700 km og blev nr 3 med 712 km, mens Tubaas tog 4. pladsen med 674 km.

Nogle vil sikkert fundere over hvorfor Sukil Fernando blev noteret for 0 km. Det er fordi han det sidste døgn ikke løb de 50 km, som var fastsat som et minimumskrav pr dag, for at gennemføre.

Bedste kvinde blev Titina Bakken med knap 467 km.

Det var så slutningen på det første 6 Dages løb i Norge. Lad os håbe, at der snart bliver arrangeret nogle flere i Skandinavien

Resultater

Jessheim 6 Dages Løb Dag 5

Sukil Fernando har øjensynligt opgivet at løbe videre. Han står noteret for 567 km efter 114 timers løb, og selvom han skulle vende tilbage, bliver det mere end svært for ham at nå de 700 km.

Kobi Oren har efter 118 timers løb nået 651 km, og ligner en sikker vinder, mens Lars Dørum ser ud til at blive nr . 2. Han har nået 589 km, mens Tore Mortensen har passeret Tubaas og har nået 563 km

Løbet kan følges her

jessheims 6 Dages løb Dag 4

Stillingen er uændret i toppen af løbet.  Kobi Oren har nu øget sit forspring  til 55 km. Han har nu løbet  548 km, han har således løbet 119 km i det sidste døgn.

Sukil Fernando har nu nået 492 km, og er gået noget ned i tempo,men har dog løbet 101 km det forgangne døgn.

Han forfølges tæt af Lars Dørum, der har løbet 485 km, og har således løbet 105 km i det sidste døgn. De 2 har skftes til at være på 2. pladsen

Tubaas er hægtet af og har nået 456 km

Løbet kan følges her

Jessheim 6- Dages Løb. Dag 3

Sukil Fernando har haft et forrygende døgn, og er avanceret til 2. pladsen. Han har nået 391km, og har således løbet 141 km i det 3. døgn.

Kobi Oren fører dog fortsat og har nået 429 km, og har løbet 126 km  det forgangne døgn

De 2 nordmænd Dørum og Tubaas ligger nr 3 og 4 med henholdsvis 380 og 370 km. De har løbet 119 og 109 km i det forløbne døgn

Løbet kan følges her

Jessheim 6 Dages Løb Dag 2

Efter 2 døgn har Kobi Oren nået 303 km. Han har således løbet 128 km i det forgangne døgn.

Han forfølges af de 2 norske løbere Dørum og Tubaas, der begge har løbet 261 km. Tubaas har således løbet 105 km indenfor det sidste døgn, mens Dørum har løbet 125, altså næsten lige så langt som Oren.

Sukil Fernando løber fortsat fint og har nået 250 km, og har løbet 120 km i det sidste døgn, og haler dermed ind på Tubaas

Jessheim 6 Dages Løb Dag 1

Efter 1 døgn fører israeleren Kobi Oren som ventet Jessheim 6 Dages Løb. Han har nået 175km. Han ser ud til at fortsætte sejrsstimen fra 2014, hvor han vandt i 6 dages løbene i Athen og Antibes og 10 Dages løbet i Johannesburg, hvor han efter 6 døgn havde nået 777km.

Peter Tubaas tidligere norsk landsholdsløber i 24 timers løb ligger nr 2 med 156 km foran tyskeren Henry Wehder, der har nået 141 km.

Den norske veteran Lars Dørum ligger som nr 4 med 136 km.

Der er dansk deltagelse ved Sukil Fernando. Han ligger i øjeblikket nr 6 med 130 km. Hans mål er at nå720  km på de 6 dage

Hos kvinderne fører Titina Bakken fra den arrangerende klub Romerrike Ultrløperklub med 110 km

Løbet kan følges her