Månedsarkiv: maj 2015

DM 24 timer i Sæby

Det er et utroligt stærkt felt, der stiller til start ved DM i
24 timers løbet, der finder sted i Sæby i weekenden. Ikke færre
end 7 herrer og 2 damer har været over de 200 km. Dertil kommer nordmanden Per Audun Heskestad, der deltager i den åbne klasse. Han er tidligere vinder af Aarhus Indoor i 2013, og har en PR på 237 km.
Kampen om guldet kommer sandsynligvis til at stå mellem Kim Klitgaard, Bruno Batsberg og Mathias Jørgensen
Andre kandidater til en podieplacering kan være Lars Skytte Christoffersen, der dog ikke har deltaget i 24 timers løb de sidste par år, Bjørn Jensen, Søren Rønn Hansen og undertegnede. Sukil Fernando må på et tidspunkt også få sit gennembrud i 24 timers løb, måske det bliver i Sæby. Et par andre veteraner, der har præget Dansk Ultraløb Alex Henriksen og Jesper Olsen deltager også. Jesper Olsen ville selvfølgelig være en podiekandidat, men meldes ude af form, og ta’r løbet som en “hyggetur”
Hos kvinderne må Anne Marie Rossen være favorit, selvom Mette Pilgaard deltager, men det er snart 2 år siden hun har løbet ultra

Fejes vinder i Belatonfüred

Joe Fejes blev som ventet vinder i 6-Dages løbet i Ungarn. Han nåede hele 975 km, hvilket var en klækkelig forbedring af hans PR, der lød på  933 km, sat i the Dome, hvor han fik sit gennembrud ved at besejre legenden Kouros. De 975 km er også ny løbsrekord. km

Nr 2 blev ireren Eoin Keith, der nåede 816 km, hvilket også er PR. hans hidtil bedste lød på 804 km, sat i  Self Transdence New York i 2014, som han vandt.

Nr 3 i det stærke selskab blev østrigeren  Andreas Michhalitz med 784 km, kun 4 km foran nr 4 argentineren Ricardo Luis Umanti.

Den japanske stjerne, Masayki Otaki der har løbet ikke mindre end 271 på 24 timer og 426 på 48 timer måtte nøjes med med 735 km på en 7. plads Didier Sessegolo kan heller ikke være helt tilfreds med sine 736 km på 6. pladsen

Skotten William Sichel, der har ligget i toppen i årtier nåede bare 603 km, så han er måske blevet indhentet af alderen, men det kan selvfølgelig også være, at han bare har haft et dårligt løb. Kun tiden vil vise, om hans tid er ved at udrinde

Resultat

DM lang Trail

Jesper Noer kan nu kalde sig dobbelt Dansk Mester i Trail, da han vandt DM i lang Trail på Bornholm, hvor distancen var 50 Miles. Tidligere på året vandt han også DM i kort Trail.

Han gennemførte i tiden 5:39:53, og var et lille kvarter foran sølvmedaljevinderen Rasmus Oscar. Bronzen gik til Bjarne Sørensen  Jesper Noer skal senere på året repræsentere Danmark ved VM i trail.