Velkommen til MarathonX
Ultraløbs Historie
MarathonX giver et historisk tilbageblik på Ultraløb, og bringer nyheder fra både nationale og internationale løb. Det er hovedsagligt timeløb, altså hvor langt man kan løbe i et vist tidsrum, som MarathonX dækker.
Ultraløb er kort fortalt løb der er længere end Marathon.
Der er forskellige former for Ultraløb. Nogen er på distancer f.eks 100 km og 100 Miles.
Andre er timeløb, hvor man ser hvor langt man kan komme i et vist tidsrum f.eks 24 timer.
Der findes også etapeløb, hvor ruten er indlagt i etaper, som man så skal gennemføre indenfor et vist tidsrum, f.eks Marathon des Sables.
Det mest moderne for tiden er Trails. Det er løb, der foregår i oftes ufremkommelig terræn, og helst med mange højdemeter.
Ultramarathon har en lang historie, der kan spores tilbage til Pheidippides. Han er en mytologisk figur, der blev skabt ag den græske fortællers Herodot. Der er flere versioner af fortællingen om Pheidippides . Den mest kendte er den hvor han løber fra Marathon til Athen for at fortælle om sejren over Perserne ved Marathon i år 490 f.vt., og han falder død om, efter at have fortalt om sejren.
I den anden version bliver han sendt fra Athen til Sparta, en strækning på 245 km for at bede dem om hjælp i kampen mod perserne. Men de er optaget ag nogle religiøse ceremonier, og kan ikke hjælpe. Siden 1983 har man løbet denne distance kendt som Spartathlon.
Der findes beretninger om lange løb siden det 17 og 18. århundrede. En af de kendteste af dens tids løbere eller Pedistrians, vandrerer, som de blev kaldt.
Den tids bedrifter blev ofte udført som del af væddemål, hvor der var store pengesummer på spil.
En af de kendteste var englænderen Robert Barclay. Hans største bedrift var, da han gik 1000 Miles på 1000 timer. Han skulle gennemføre en Mil hver timer, hvilket ikke gav megt tid til søvn.
En anden var nodmanden Ernst Mensen, men hans bedrifter skal tages med en vis grand salt, da der er Münhausenagtigt over hans bedrifter, og der findes ingen dokumentation for dem.
En anden af 1800 tallets løbere var Foster Powell, der i 1811 vandrede over 637 km fra London til York på mindre end 6 døgn
Man begyndte at løbe organiserede 6 dages løb omkring 1870. De havde deres storhedstid i 1880’erne og begyndelsen af 90’erne. Da kunne de fylde Madison Square Garden og andre store sportsarenaer. Det var en folkefest. Hele nationer tilbad dem, og de var den tids højest betalte stjerner.
Men dens historie begynder endnu tidligere, da mange før den tid har set, hvor stor strækning man kunne tilbagelægge på 6 døgn. Hvorfor lige 6 døgn, er der måske nogle der vil spørge. Det var fordi man dengang tog bibelen alvorligt og man holdt søndagen fri.
Man tilbagelagde mange kilometer, hovedsagligt ved at gå. Fortiden koryfæer blev kaldt for Pedestrians, oversat til fodgængere, vandrere, fodsportsfolk, og først senere begyndte man at løbe,
En af de først kendte beretninger er en vis Foster Powell, der tilbagelagde strækningen London-York en strækning på 637 km på mindre end 6 døgn. Der berettes om at en anden vandrer Rimington i 1811 vandrede 772 km på 6 dage i Dorset. En distance som i vore dage, 200 år senere ville gi’ ham en fin placering i de fleste 6 dages løb.
Hvem ville være den første til at tilbagelægge drømmedistancen 800 km på 6 Dage. Det blev amerikaneren Weston . Han havde tidligere i 1861 vandret fra Boston til Washington 453 Miles på 208 timer, og tjent en mindre formue på at vandre fra Portland til Chicago 2134 km på 25 dage uden at gå om søndagen. Han havde ved flere lejligheder vandret 400 Miles (643.7 km)på 5 dage. Nu ville han forsøge at nå de 500 Miles (800 km) I dagene 14-19 december 1874 lykkedes det ham som den første at gå 800 km på 6 dage. Det skete i Washington State Rink, hvor en tusindfoldig menneskemængde fulgte hans forsøg, og efter bedriften kaldte han sig selv for verdensmeste Senere kom under 24 timer på 100 miles, da han brugte 22:19t om at vandre distancen.
Han havde bejlere til tronen som vandrernes ukronede konge. Der iblandt var ireren Daniel O’Leary. Han havde også under under 24 timer på 100 miles, og en match blev arrangeret mellem de 2 i Chicago. O’leary vandt og forbedrede Weston’s verdensrekord ved at gå 811.592 km, og slog Weston med over 50 Miles. De mødtes i en revanchematch i England, og O’Leary vandt igen. Arrangøren af løbet John Astley arrangerede derefter en række løb, som kaldtes “Astley’s Belt”, og hvor vinderen kunne kalde sig for verdensmester. I disse løb tillod han, at man også måtte løbe. Det første “Astley’s Belt” blev vundet af O’Leary, der endnu engang satte VR og nåede 837.26 km I 1878 vandt O’Leary igen. Men i 1879 blev han besejret af britten Charles Rowell. Charles Rowell både gik og løb og nåede de 800 km. For dette fik han den nette sum af godt og vel 20. 000 Dollars
Weston havde ikke deltaget i disse løb, men gør et comeback i 1880. Han havde indset, at han også var nødt til at løbe, for at slå opkoblingerne, og han satte ny VR ved at løbe 550 Miles (865 km) Året efter blev Rowell atter vinder af “The Belt”, han lagde hårdt ud, men senere i løbet blev han syg, og var ude af løbet ca 12 timer, men ved at gå hele det sidste døgn, lykkedes det ham alligevel at vinde og nåede 530 miles. I 1882 havde han et legendarisk løb. Han løb 100 Miles på 13.26 på 24 timer nåede han 241 km efter 48 timer havde han nået 415 km og han nåede 300 Miles på 58:17:06, som stadigvæk står som VR. Men han blev syg og måtte udgå af løbet
Der blev arrangeret i alt 7 “Astley’s Belt”, og dets afbrydelse var begyndelsen til enden for 6 dages løbenes storhedstid,
Der blev også afholdt 6 dages løb for kvinder. Det første kvindelige 6 dages menes at være i 1876 som en duel mellem Mary Marshal og Bertha von Hillern, med Marshal som vinder med 234 Miles året efter var der en revanche match som von Hillern blev vinder af. I 1879 vandt von Hillern et kvindeligt 6 dages løb ved at løbe 372 miles. Der var ikke nær så stor opmærksomhed hos kvinderne som hos mændene. Der blev i 1880 afholdt et verdensmesterskab for kvinder med Amy Howard som vinder med 410,2 miles
Mændene blev ved med at forbedre rekorderne. Det nye store navn blev den farvede Hichborn, der senere ændred navn til Frank Hart I 1880 satte jan verdensrekord i et udsolgt Madison Square garden, der så ham nå 909.279 km., og hans prømiesum det år løb op i 27000 dollars, i en tid hvor det var normalt med en årsløn på 500 Dollars. Året før var han vinder af “Astley¨s Belt”. Senere samme år tog Rowell rekorden tilbage ved at løbe 911.039 km I 1881 blev rekorden yderligere forbedret 3 gange af John Hudges 914.107, Robert Vint 930.688 og Patrick Fitzgerald 936.688 I 1882 overtog amerikaneren George Hazel rekorden med 965.811 km
I 1884 blev rekorden yderligere forbedret. I en legendarisk kamp mellem Rowell og Pat Fitzgerald i Madison Square Garden blev Fitzgerald vinder og ny verdensrekordindehaver med 981.703 km. I 1888 løb amerikanere Joe Albert som den første over 1000 km. Senere samme år løb George Littlewood 1003 km. Der skulle gå 96 år før denne rekord blev slået.
Dermed var 6 dages løbenes store epoke forbi. Det var endegyldigt forbi med de store pengepræmier og tusindfoldige tilskuerskarer Der skulle gå næsten et århundrede før man igen begyndte at arrangere 6 Dages løb
De første 6 dages løb i nyere tid blev afholdt i 1979, men resultaterne var ikke i nærheden af fordums tid. I 1981 løb man for første gang over den magiske grænse 800 km, året efter nåede Tom O’Reilly de 900 km. I 1984 blev Littlewood’s rekord slået, da grækeren Yannis Kouros løb 1022 km. I starten af 90’erne løb australieren Bryan Smith og den britiske James Zarei også over de 1000 km. I 1992 satte franskmanden Jean-Gilles Boussiquet ny verdensrekord med 1030km, i samme konkurrence løb hans landsmand Gilbert Mainex 1002 km. Rekorden blev tilbageerobret af Yannis Kouros i 2005, da han i Colac løb 1036 km. En rekord, der stadig består Tyskeren Wofgang Schwerk løb som den 8. over de 1000 km, da han i 2007 løb 1010 km
Kvinderne var også begyndt at løbe 6 dages løb igen, og Eleandor Adams løb , gav rekorden en løft,da hun nåede 866 km i Colac i 1989. Året efter satte Sandra Barwick den eksisterende rekord på bane lydende på 883.6 km, kun ca 20 mænd, har i nyere tid (1980 og frem) løbet længere Dipali Cunningham har løbet 825.593 km på landevej, som VR på landevej. Rekorden for mænd på landevej tilhører Yannis Kouros med 1028.9 km. Alle andre omtalte resultater er blevet opnået enten på bane eller indendørs.
Hidtil har kun 8 Mænd har været over de magiske 1000 km_
Yannis Kourus 1036,800 km Colac 2005
Jean-Gilles Boussiquet 1030 La Rochelle 1992
Wolfgang Schwerk 1010.080 Erkraht 2007
George Littlewood 1003.832 New york 1888
Gilbert Mainix 1002.200 La Rochelle 1992
James Zarei 1001.505 Gateshead 1998
Bryan Smith 1001.410 Colac 1989
James Albert Catchcart 1000.613 New York 1888
Hvor langt kan man løbe på et døgn. Det spørgsmål har mennesket tit stillet sig selv. Man har beretninger fra det gamle Grækenland, hvor man løb fra Planta til Delphi en strækning på 182 km på under et døgn. Man savner dog troværdig dokumentation for det. Mange regner englænderens John Hague’s 100 Miles som han gennemførte i 1762 på 23:15 for den første officielle 24 timers notering. Den blev hurtigt forbedret af Foster Powell. I 1787 nåede han 180.2 km på 24 timer. Han tog også 100 miles rekorden ved at gå distancen på 21:35. I 1790 gik Captain Barcley 110 Miles på 19:22, hvis han , havde han fortsat havde han helt sikkert kommet over de 180.
Man skal nu frem til seksdags løbene i 1880 og 90’erne for at finde forbedrelser. Det siges at Edward Weston plejede at være ude på omkring 180 km efter det første døgn. Rekorden fik en ordentlig skub opad, da britten Charles Rowell nåede ikke mindre end 241 km efter det første døgn i et seksdages løb i 1882. I samme løb tog han også milerekorden 13:26, 48 timers rekorden på 415 og 300 Miles på 58:17:06, en rekord, der efter sigende ikke er slået endnu.
Man skulle helt frem til 1931 før Rowell’s rekord blev forbedret. Det var sydafrikaneren Arthur Newton, der forbedrede den til 245.113 km. Han var tidligere 5 dobbelt vinder af Comrades Ultramarathon. Rekorden holdt frem til 1953, hvor Wally Hayward nåede 256.400 km. Han var også t 5 dobbelt vinder af Comrades, første gang i 1930 og sidste gang 1954. Han løb sit sidste Comrades i en alder af 81 i 1989
24 timers rekorder har det med at holde længe. Rekorden holdt frem til 1973, hvor den blev slået af Ron Bentley der løb 259. 6 km. Den holdt frem til 1980, hvor den tidligere fodboldspiller jean-Gilles Boussiquet løb 264.1 km, senere på året løb han det hidtil længste på “landevej” 255 km. Året efter i Lausanne gav han den en klækkelig forbedring ved at løb 272.6 km. Boussiquet er stadig aktiv, og i en høj alder løber han hvert år 24 timers løb. I 1982 løb franskmanden Bernard Gaudin 274.7 km i Niot, frankrig.
Nu er vi nået frem til tiden, hvor vor tids store stjerne, der overstråler alle Yanis Kouros gør sin entre. Han debuterede i 1984 med en sejr i Sparthatlon. I sit første 6 dages løb i 1985, hvor han slog Littlewoods’s 96 årige verdensrekord løb han det første døgn 262 km. Senere på året slog han verdensrekorden med 12 km, så den nu lød på 284 km. I 1986 i et 48 timers løb i Surgeres han han efter 23 timer nået 283 km, Han holdt så en times pause, fortsatte og satte den bestående banerekord i 48 timers løb på 452 km. I 2008 satte han VR på “landvej” på Bornholm ( i et løb, hvor jeg deltog i 24 timers løbet) med 433 km. Samme år satte han endnu engang verdensrekord ved at løbe 286.4 km i New york
Han holdt så en flerårig pause, og andre fik lov at sole sig i berømmelsens lys. Den legendariske Don Richie, der stadig er indehaver af VR i 100 km’s løb, satte ny indendørs verdensrekord med 267.5 km
I 1995 gjorde Yannis Kouros comeback. I et 48 timers løb satte han ny VR på bane ved at løbe 285.3 km. I 1996 løb han, også på bane i Coburg Australien 294.1 km I 1997 var han fast overbevist på at han ville bryde 300 km grænsen. han forsøgte sig I canberra, men nåede “kun ” 295.km, og han gav dårligt vejr skylden for at det ikke lykkedes. Han gjorde yderligere et par attentater på de 300 km, men måtte trække sig på grund af skader. I oktober måned 1998 lykkedes det ham at bryde 300 km grænsen. I Adelaide løb han 303.5 km. Han hævder, at der kan gå århundreder inden den bliver slået. Han er så suveræn i 24 timers løb, at på alletiders listen indtager han de 9 øverste pladser og 11 af de 13 bedste noteringer
Det er lidt man hører om tidlige kvindelige 24 timers løber. I 1877 tilbagelægger Mary Marshall 144.8 km på 24 timer i et 100 miles løb, og den amerikanske 6 dages løber Amy Howard når 152.8 km på førstedagen i et 6 dages løb
Den første kvinde, der løber over 100 miles på et døgn er sydafrikaneren Geraldine Watson. Hun havde deltaget i Comrades i 1932 og 33, og hun valgte at deltage i et 100 Miles løb i 1934. Hun gennemførte i tiden 22:22, og var dermed den første kvinde, der tilbagelagde 100 Miles på under et døgn.
Selvom der førhen også har deltaget kvinder i 24 timers løb, er det først i midten af firserne, at begynder at løbe rigtigt langt.
Det var først og fremmest en duel mellem Eleandor Adams og Hillary Walker. I 1987 får Adams en notering på 227.2 km. Senere samme år forbedrede hun det til 230 km. Hillary Walker forbedrede rekorden betragteligt, da hun i 1988 på “landevej” løb 236.4 km. Året efter kom Adams atter på førstepladsen, da hun løb 240.1 km. I 1993 kom rekorden på tyske hænder, da Sigrid Lomsky løb 243.6 km. En rekord der bestod indtil 2002, hvor ungarnske Edith Berces løb 250.1 km. I 2009 overtog japanske Mami Kudo rekorden, da hun forbedrede den til 254.4 km. I 2010 forbedrede hun den til den nuværende rekord, lydende på 255.3 km
Det skal lige nævnes at Anni Lønstad i 1995 løb 217 km, som var dansk rekord indtil i år.
I 2001 blev de første VM af holdt i 24 timers løb. Det var meget symbolsk at Yanis Kouros blev vinder. Med nogle afbrydelser er der blevet afholdt VM hvert år. I fremtiden vil der blive afholdt VM hvert andet år. Trods flere ansøgninger, er det endnu ikke lykkedes at gøre 24 timers løb, eller andre ultraløb til en olympisk disciplin
Kilder:
Planet Ultramarathon
DUV Ultramarathon Statistik
Kilder:
...