Det lykkedes Tina Andersen at fuldføre det 490 km lange Phedippides-Run. Hun brugte 98:3/:20 t på at løbe dem, og var så ikke i fare for ikke at klare tidsgrænsen som var 104 timer. Hun sluttede på en 17. plads. Der var 42 løbere til start og 20, der fuldførte løbet. Hun lå længe sidst, men avancerede til slut i løbet.Henrik Aarup måtte desværre udgå midtvejs i løbet. Løbet blev vundet af sidste års vinder Lukasz SagnHan vandt suværent og brugte 69:23 t på distancen. Han var knap 13 timer foran løbets nr 2 Jean-Louise Vidal, der absolut ikke er en dårlig løber. Han har løbet over 800 km i et 6 dagesløb og vundet flere lange etapeløb

https://www.fitwaytiming.gr/index.php/apotelesmata/356-2019

En oversigt over de mænd, der har vundet VM i 24 timersløb

Paul Beckers blev den første officielle Verdensmester i 24 timersløb, da han i 2003 blev Verdensmester ved at løbe 270 km, da det samtidig var EM, blev han selvfølgelig også europamester. En titel han også tog i 2001 i Torino, hvor han løb 260 km. Nr 2 blev den kommende 4 dobbelte Verdensmester japaneren Ryoichi Sekiya og landsmanden Etienne van Acker.

I 2004 blev japaneren Ryoichi Sekiya Verdensmester for første gang. Han løb 269 km 10 km længere end sølvmedaljevinderen Lubomir Hrmo og franskmanden Mohammed Magrouen. Ved det efterfølgende Mesterskab blev Sekiya blot nr 5. Men han kom stærkt igen og blev Verdensmester både i 2006, 2007 og 2008.

I 2006, hvor han løb 272 km var han helt suværen og vandt med 24 km over nr 2 Mohammed Magrouen og russeren Vladimer Bychov

I 2007 vandt han endnu engang og endnu engang var Magrouen hans værste konkurrent. De løb henholdsvis 273 og 267 km. Bronzen gik til hans landsmand Masayuki Otaki, der løb 253 km

Han tog titlen for 3. gang i træk, da han vandt i 2008. Her løb han 273 km. Endnu engang gik sølvmedaljen til Frankrig, denne gang ved Fabien Hoblea, der løb 267 km, og atter gik bronzen til en af hans landsmænd Yuji Sakai der løb 264 km.

Med sine 4 VM guld og 1 sølv i 24 timersløb er han et af de helt store navne i ultraløb. Hans PR på 24 timer er på 275 km, som han satte i 2007, da han vandt i Soochow, et løb han har vundet 5 gange. Han har vundet Surgeres 48 timersløb 2 gange, og blevet nr 2 en gang. Hans bedste resultat her er 408 km, ligesom han har vundet Spartathlon 2 gange

I 2005 blev hans sejrsrække stoppet af russeren Anatolia Kruglikov. Russeren løb 268 km og vandt foran østrigeren Ewald Eder og tyskeren Jens Lukas, der henholdsvis løb 263 og 258 km. Kruglikov var allerede dengang en erfaren løber. Han havde allerede i 1995 løbet 271 km, og havde en PR i 100 km løb fra 1999 på 6:36. Han har en PR på 48 timer på 399 km, sat helt tilbage i 1993. I 2007 blev han Europamester ved at løbe 257 km I 2013 blev han nr 4 ved VM i Steenbergen og nr 2 ved EM med 257 km Han var også multidaysløber og har løbet 6 dagesløb med 820 som bedste resultat. I 2001 vandt han det 4355 km lange ” Trans Australia Footrace”. Han var en meget stabil løber gennem en lang årrække og har hele 10 gange været over de 250 km på 24 timer.

Efter 3 VM’er på stribe til Sekiya blev det Sveriges tur til at få en Verdensmester. Det var den upåagtede Henrik Olsson, der tog guldet i Bergamo.

Han vandt noget overraskende VM  Bergamo 2009 med 256 km. Han vandt foran tyskeren Ralf Weiss, der løb 244 km og Yuji Sakai fra Japan 242 km. Havde kvinderne vind Anne Marie Fontaine løbet i herreklassen, havde hun fået bronze

Hans PR før løbet var 246 km, som han løb, da han vandt Bislett.Han havde en kort karriere. Han startede i 2005, med at løbe  135 km i Trolhättan og 137 km året senere, så der var intet, der tyede på, at det var en kommende verdensmester. I 2007 løb han 221 km i Trollhättan, og vandt sener på året Bislett med førnævnte 246 km.I 2008 blev han kun nr 54 ved VM, med 208 km, for så at skabe sit helt store resultat året efter. Efter at have vundet VM indstillede han karrieren.

I 2010 vendte Japan tilbage til tronen. Det var Shingo Inoue, der vandt, efter en duel med den amerikanske stjerne Scott Jurek. Inoue kom ud på 273 km, mens amerikaneren nåede 266. Italieneren Ivan Cudin tog bronze med 263 km.

Inoue debuterede i 2006 ved at løbe 241 km. I 2009 forbedrede han det til 258 km

Han har haft det svært siden han blev verdensmester,  i årene  2010-16 er hans bedste resultat 240 km, hvilket ikke er langt for løbere på det niveau.

Han har dog fået et comeback, og er begyndt at løbe langt igen. I 2017 løb han  256 og i 2018 260 km

Nu blev det amerikanernes tur til at vinde VM. I Katowice 2012, trak Michael Morton det længste strå. Han stte Mesterskabsrekord med 277 km, og vandt foran en kommende verdensmester Florian Reus, der løb 263, mens Frankrig endnu engang fik bronze, denne gang ved Ludovic Dilmi, der løb 257 km.

Michae havde hovedsagligt løbet trail før hans store triumf. Han har bl.a vundet det klassiske løb Western State 100 Mile Runtilbage i 1997. Efter et spagt forsøg i 2008 i 24 timers løb, går det bedre i 2010, hvor han løber 247- Året efter får han sit store gennembrud ved at vinde Hinson Lake 24 Hour Ultra Classic med 263 km.

2012 bliver hans helt store år, hvor han først vinder Badwater, og altså senere på året  VM.. Det blev hans sidste 24 timersløb. Han vandt 2 100 Milesløb i 2013, og blev nr 3 i “Western State”, som blev hans sidste løb.

Amerikanerne fortsatte succesen året efter, hvor det tilmed blev dobbelt amerikansk. Jonathan Olsen vandt foran John Dennis, hvor de løb henholdsvis 269 og 267 km. Tyskeren Florian Reus kom påny på skamlen med 259 km.

Året før havde han løbet 255 km i et 24 timersløb i USA. Samme år satte han PR i 100 Milesløb ved at løbe 11:59. Siden sit VM har han ikke været i nærheden af disse resultater

Så lykkedes det for Florian Reus. Efter have vundet sølv i 2011 og bronze i 2012 strøg han helt til tops i 2013 i Torino. Efter et knivskarpt opgør, hvor han løb 263 km vandt han foran polakken Pawel Szynal og britten Robert Britton henholdsvis 261.181 km og 261.140 altså kun 41 meters forskel på nr 2 og 3. Det var her Kim Hansen blev nr 5 og satte DR med 257.753.

Udover sine medaljer ved Mesterskaber har han vundet Spartathlon en enkelt gang i 2015 og blevet nr 2 i 2013 og 2014. Han er blevet nr 3 Soochow i 2014 med 253 km og blev nr 7 ved VM i Belfast med 258 km

Efter nogle års fravær i toppen vendte Japan tilbage og erobrede endnu en titel i 2017 i Belfast. Denne gang ved Yoshihiko Ishikawa. Han løb 270.8 km og vandt foran polakken Sebastian Bialobrzeski 267 km og svenskeren Johan Steene med 266.5 km.

Ishikawa havde debuteret året med 263 km. Foruden sit VM i 2017 vandt han i Soochow, hvor han løb 266 km. I 2018 blev han nr 2 i Soochow med 255 km I 2019 har han vundet Badwater.

VM i Albi 2019 blev efter et tæt opgør vundet af lithaueren Aleksandr Sorokin. Han satte Mesterskabsrekord med 278,9 km. Nr 2 blev ungaeren Tamas Bodis 276,2 km og amerikaneren Oliver LeBlond. 275.4 km

Sorokin har tilhørt toppen af 24 timersløbere siden 2015, hvor han løb 242 km. I 2016 forbedrede han dette til 251 km. I 2017 blev han vinder af SpartathlonI 2018 blev han nr 3 ved EM med 260 km. I 2019 startede han med at løbe 272 km i Basel, for så at sætte kronen på værket ved at vinde VM senere på året.

Her følger en oversigt over de kvinder, der har vundet VM i 24 timersløb

Den første kvindelige Verdensmester blev russeren Irena Reutovich, da hun i Uden 2003 løb 233 km. Hun slog landsmandinden Galina Eremina der løb 227 km og franske Joele Semur.

På det tidspunkt havde hun allerede vundet 4 Europamesterskaber, og fået sølv en enkelt gang førend hun vandt VM . Hun havde en PR i 48 timersløb på 372 km som hun satte i Brno

Året efter i Brno blev det til Japansk sejr, da Sumie Inagaki vandt det første af sine 2 Verdensmesterskaber. Hun løb 237 km, og påny vandt Galina Eremina sølv med 235 km. Amerikaneren Stephania Ehret tog bronze med 225 km

Foruden sine 2 VM Guld og ene bronze, har hun vundet Spartathlon 2 gange i 2006 og 2009 og Badwater 2 gange i 2011 og 2012. Hun har været indehaver af VR 48 timersløb med 397 km sat i 2010. På sine gamle dage har hun løbet 6 dagesløb med en PR på 713 km. I år blev hun nr 2 i Belatonfüred efter Tina Andersen.

I Wörschach 2005 blev det påny til en russisk sejr. Denne gang ved Lyudmila Kalinina, der vandt det første af sine 2 Mesterskaber. Hun vandt igen i 2007 Endnu engang gik det ud over Galina Eremina, der vandt sølv for 3. gang i træk, mens den forsvarende verdensmester Inagaki tog bronze.

Udover sine 2 VM guld og 1 sølv, har hun ikke rigtig vundet noget. Hun løb dog 233 km i 2008, men efter en mislykket 2009 sæson opgav hun sin karriere

I Tapei 2006 blev det til et opgør mellem Inagaki og Kalinina, hvor Inagaki trak det længste strå med 237 km mod Galininas 2#1 km. Japaneren Kimie Noto tog bronze med 229 km.

I 2007 vendte Kalinina tilbage på tronen og vandt med 236 km foran franske Brigitte Bec-Cetre med 230 km. For 4. gang kom Galina Eremina på skamlen denne gang med 230 km

I Seoul 2008 blev det til en 3.dobbelt fransk triumf. De gjorde rent bord og tog alle medaljer ved . Efter et tæt opgør vandt Anne Marie Vernet 239.685 km med bare 452 km foran den senere dobbelte Verdensmester Anne Marie Fontaine og Brigitte Bec-Cetre der påny tog medlalje med 229 km

Vernet blev Europamester i 2013 i Steenbergen, hvor hun samtidig blev nr 5 ved VM. Hun har haft et par top 10 placeringer ved Mesterskaber, og er stadig på Frankrigs landshold. Hun var således med ved VM i Albi 2019, hvor hun løb 221 km.

De næste 2 VM’er Bergamo 2009 og Brive 2010 tog Anne Marie Fontaine sig af. I Bergamo løb hun 243,6 km og vandt foran Brigitte Bec-Cetre 235 km, der tog sin 3. medalje i træk. Nr 3 blev italieneren Monica Casiraghi 223 km. I Brive løb hun 239 km, og vandt foran Casiraghi 231 km og sin landsmandinde Julia Alter 230 km

Efter sine 3 VM medaljer, har hun kun løbet et enkelt 24 timersløb,og løb sin sidste konkurrence i 2013

Det blev til tjekkisk sejr ved VM i Katowice 2012. Det blev Michaela Dimitriau der satte Mesterskabsrekord med 244,2 km. Hun sejrede foran de 2 amerikanere Constance Gardner og Emily Gelder med heholdsvis 240 og 238 km.

Før sit Verdensmesterskab havde hun løbet 234 km i 2010, og i 2008 havde hun løbet 364 km i et 48 timersløb. Efter sit Mesterskab har hun været langt fra disse resultater. Kan dog stadig løbe 210 km i et 24 timersløb, men det kommer man ikke langt med internationalt

Ved VM i Steenbergen 2013 blev det den japanske verdenrekordindehaverska Mamo Kudo, der erobrede Guldet. Hun forbedrede Mesterskabsrekorden til 252 km. Påny var der 2 amerikanere på de næste pladser. Sabrina Little og Suzanne Bon tog sølv og bronze med 244 og 236 km.

Mami Kudo satte 2 gange VR. Først i 2009, hvor hun løb 254.4 km, som hun så forbedrede året efter til 255,3. Hun var også indehaver af VR i 48 timersløb, da hun i 2009 løb 385.1 km. Hele 7 gange har hun vundet i det altid stærkt besatte 24 timersløb i Soochow

Efter flere gange at have været tæt på lykkedes det endelig for USA at få en kvindelig Verdensmester i Torino 2015. Det var Katalin Nagy der tog Guldet med 244 km. Det blev til dobbelt amerikansk, da Tracy Felbo tog sølv med 239 km. Svenskeren Maria Jansson blev nr 3 med 236 km

Før sit VM havde hun vundet Sostice med 243 km og Belaton Ultra. I 2016 blev hun nr 2 i Spartathlon, og i 2017 vandt hun bronze ved VM med 250 km

I Belfast 2017 satte Patrycja Bereznowska VR, da hun vandt verdensmesterskabet. Den ny VR lød på 259.991 km. Det blev dobbelt polsk, da Aleksandra Niwinska blev nr 2 med 251 km. Bronzen gik til den forsvarende Verdensmester Katalin Nagy 250 km.

Før sit VM var hun 2 gange blevet nr 2 ved EM i 2015 og 2016. Hun vandt Spartathlon i 2017. I 2018 blev hun Europamester og samme år satte hun VR i 48 timersløb, hvor hun som første kvinde kom over 400 km,ved at løbe 401 km. I 2017 blev hun vinder af Spartathlon, og i 2019 vandt hun det prestigefyldte Badwater

I Albi 2019 forbedrede Verdensrekordholderen Camille Herron sin VR til 270.1 km, da hun blev Verdensmester. Hun førte hele løbet igennem, og var 16 km foran tyskeren Nele Alder-Baerens. bronzen gik til den forsvarende Verdensmester Patrycja Berezkowska 247 km.

Herron havde i 2018 sat VR med 262 km og i 2017 sat VR på 100 Miles der nu lyder på 13:42:40

Det er lidt man hører om tidlige kvindelige 24 timers løber. I 1877 tilbagelægger Mary Marshall 144.8 km på 24 timer i et 100 miles løb, og den amerikanske 6 dages løber Amy Howard når 152.8 km på førstedagen i et 6 dages løb

Den første kvinde, der løber over 100 miles på et døgn er sydafrikaneren Geraldine Watson. Hun havde deltaget i Comrades i 1932 og 33, og hun valgte at deltage i et 100 Miles løb i 1934. Hun gennemførte i tiden 22:22, og var dermed den første kvinde, der tilbagelagde 100 Miles på under et døgn.

Selvom der førhen også har deltaget kvinder i 24 timers løb, er det først i midten af firserne, at begynder at løbe rigtigt langt.

Det var først og fremmest en duel mellem Eleandor Adams og Hillary Walker. I 1987 får Adams en notering på 227.2 km. Senere samme år  forbedrede hun det til 230 km. Hillary Walker forbedrede rekorden betragteligt, da hun i 1988 på “landevej” løb  236.4 km. Året efter  kom Adams atter på førstepladsen, da hun løb 240.1 km.

I 1993 kom rekorden på tyske hænder, da Sigrid Lomsky løb 243.6 km. En rekord der bestod indtil 2002,  hvor ungarnske Edith Berces løb 250.1 km.

I 2009 overtog japanske Mami Kudo rekorden, da hun forbedrede den til 254.4 km. I 2010 forbedrede hun den til 255.3 km

Den fik lov til at stå til 2017, hvor Patricja Bereznowska løb 259.991 km. Året efter forbedrede amerikaneren Camille Herron den til 262.192 km, som hun så ved VM i Albi forbedrede til 270.116 km

Anni Lønstad løb i 1995 217 km, som var dansk rekord indtil 2014, hvor Anne Marie Gisler Andersen forbedrede den til 219 km. Den forbedrede hun yderligere 2 gange. Først til 225.719 km i 2016, og 233.051 i 2017. I 2018 forbedrede Stine Rex rekorden ved EM, hvor hun vandt sølv og løb 241.991 km. I 2019 forbedrede hun rekorden yderligere så den nu lyder på 243.749 km